Viborg skal bryde ni års FCK-forbandelse

F.C. København har vundet de seneste 11 kampe mod Viborg. På søndag mødes de to hold i Parken

Der venter Viborg FF en vanskelig opgave i Parken på søndag. Oprykkerne skal op imod de forsvarende mestre fra F.C. København, og som om det ikke skulle være nok, er det også en modstander, der igennem årene har været ganske vanskelig for Ove Christensens tropper.

Viborg FF er således uden sejr - eller point - mod F.C. København i de seneste otte år. De seneste 11 gange Viborg har været oppe imod F.C. København, er det endt med en sejr til københavnerne. Seneste gang Viborg fik point mod FCK, var helt tilbage i oktober 2004, hvor det blev 0-0 mellem de to hold i Parken.

Man skal tilbage til samme år for at finde seneste Viborg-sejr. Det lykkedes således Viborg at vinde på hjemmebane over FCK i august 2004 - seneste Viborg-sejr i Parken var i marts 2004.

Det er hele ni år siden, og historisk set bliver det altså svært for Viborg på søndag. I løbet af de 20 gange, FCK har taget imod Viborg i Parken, er det kun blevet til Viborg-sejr to gange i løbet af Superligaens levetid.

Den forbandelse vil Viborg-folket formentlig forsøge at lave om søndag eftermiddag, når de to hold atter mødes igen. Der er kampstart i Parken klokken 17.00.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere