FCK-profiler glæder sig: Nu bliver det sjovt mod Brøndby

For første gang i mands minde bliver søndagens 'New Firm' et topopgør. Og FCK-stjernerne glæder sig

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Selvom der lige er en lille detalje med en hundesvær Champions League-udekamp mod Juventus, så er der mange FCK-fans, der allerede har kikkerten rettet mod søndagens klassiker mod Brøndby.

Her skal de danske mestre jagte revanche for 3-2 nederlaget fra det seneste besøg på Vestegnen. Og denne gang er det mod en flok gulblå spillere, der ligesom FCK har taget et gevaldigt højdespring i tabellen siden sidst.

Og veteranbacken Lars Jacobsen glæder sig til styrkeprøven mod ærkefjenden.

- Vi har hele tiden ligget side om side. Nu gør vi det bare i den sjove ende. Nu bliver det den topkamp, som vi - og dansk fodbold - har sukket efter. Vi har oven i købet revanche til gode efter det, der vist er vores eneste nederlag i ligaen under Ståle, siger landsholdsspilleren, der dog er helt klar over, at et nederlag kan sende taberen langt ned i den sjældent tætte Superliga-tabel.

TOP 3: Her er de bedste FCK-mål

- Selvom det er en topkamp, så er der ikke længere til bunden, end at man kan komme i problemer med to nederlag i træk, konstaterer Lars Jacobsen, der dog ikke vil kunne med den store analyse af Brøndbys succes.

- Jeg har ikke set dem så meget. Det er ikke muligt, fordi vores kampe tit ligger lige efter hinanden. Men jeg har bemærket, at de har spillet til nul en del gange, og det må siges at være en markant forbedring, som er vigtig for trygheden på holdet, siger han.

Også svenske Johan Wiland har naturligvis bemærket rivalernes optur. Han er dog ikke overrasket over, at Thomas Franks mandskab har fundet melodien.

- Nej, det synes jeg ikke. Sidst vi spillede mod dem, kunne man godt se, at det er et hold, der spiller god fodbold og som har spillere, der kan afgøre kampene på egen hånd, siger han og fortsætter:

TOP 3: Se de bedste Brøndby-mål

- Men det blivere sjovere denne gang. For nu er det to hold, der er oppe og køre. Sidste gang var det vist næstsidst mod tredjesidst. Med en sejr kan vi hænge på holdene foran, så det er meget vigtigt, at vi ikke taber point, lyder det fra den svenske målmand, der har bemærket, at smilene er vendt tilbage på Brøndby Stadion

- De har det sjovere på banen og gør tingene mere sammen end sidste år. Det ser ud til, at de har fået et stærkere sammenhold på banen, konstaterer Wiland, der på søndag vil gøre alt for at trække Vestegnens mundvige nedad igen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere