Juve-direktør: FCK-bøddel forlænger

Arturo Vidal vil forlænge sin kontrakt hos Juventus trods interesse fra andre storhold, føler Juventus-direktøren Giuseppe Marotta sig sikker på

Arturo Vidal (Foto: AP)
Arturo Vidal (Foto: AP)

26-årige Arturo Vidal nedlagde FC København i aftes, da chileneren lavede hattrick i 3-1-sejren til Juventus i Champions League. Det var ikke kun i går, at midtbanespilleren har vist storform, og Vidal har siden sit skifte fra Bayer Leverkusen i 2011 udviklet sig til en vigtig spiller for italienerne.

Derfor kædes Vidal også sammen med storklubber som Manchester United, Real Madrid, FC Barcelona og Bayern München. Men Juventus regner med, at spilleren snart forlænger sin kontrakt med klubben.

- Vidals kontraktforlængelse kommer snart. Den er værd at vente på, og der er ikke nogen problemer. Vi skal blot have tålmodighed, siger Juventus-direktøren Giuseppe Moratta ifølge Sky Sports.

Vidal indgik en femårig aftale, da han skrev under med Juventus i sommeren 2011.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere