Ståles plan: Sådan slår vi Juve

Fire enkle punkter, der ifølge FCK-træneren bare MÅ fungere, hvis de danske mestre i aften skal levere sensationen mod Juventus

Nicolai Jørgensen bringer her FCK foran 1-0 mod Juventus i Parken (Foto: Lars Poulsen)
Nicolai Jørgensen bringer her FCK foran 1-0 mod Juventus i Parken (Foto: Lars Poulsen)

TORINO (Ekstra Bladet): FC Nordsjælland kiggede forbi for et år siden. Efter 1-1 i Parken blev Kasper Hjulmands tropper klædt af til skindet og sendt hjem til Farum med en 4-0-lussing i bagagen.

Det scenarie kan blive gentaget i aften, når FC København gæster Juventus Stadium, men Ståle Solbakken har brugt timer – for ikke at sige dage – med research på at søge efter italienernes svagheder, så de danske mestre kan få minimum et enkelt og allerhelst alle tre point med hjem til Danmark. Og sker det sidstnævnte, er nordmanden ikke for fin til at ville kalde præstationen for ’et mirakel’.

- Først og fremmest handler det om, at vores defensiv skal være dirkefri. Alle mand skal være klar fra start.

Se også: Juventus vil overfalde FCK fra start

Se også: Ståles mareridt: Angriberne er for dårlige Ståles mareridt: Angriberne er for dårlige

- Det andet punkt er, at vores kontrafase skal køre upåklageligt. Når chancerne – og de bliver næppe mange – byder sig, skal vi slå til.

- Dernæst skal vi have ’matchvindere i begge ender’. Wiland skal yde sit bedste og vores offensive spillere skal være kyniske, når de får en af vores formentlig meget få chancer.

- Endelig skal vi evne at holde fast i bolden, så vi ikke bare kommer til at stå og forsvare igennem hele kampen. Det kan ingen holde til i 90 minutter, siger Ståle Solbakken.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere