FCK interesseret i kinesisk stortalent

FC København har føleren ude efter det kinesiske stortalent Wu Lei. Det bekræfter spilleren selv i et interview med et kinesisk medie

Vinterens transfervindue står for døren, og det er ventet, at specielt FC København bliver særdeles aktive på markedet. I dag kom det frem, at Ståle Solbakkens tidligere angriber i Wolwerhampton, Björn Bergmann Sigurdarson, er på blokken hos københavnerne, men også en anden og noget mere eksotisk spiller kan havne i den danske hovedstad i januar. 

Det drejer sig om 22-årige Wu Lei, som københavnerne for første gang stiftede bekendtskab i januar i år, da Wu Leis nuværende klub Shanghai East Asia kørte løverne over med 3-1 i træningsturneringen på La Manga.

Ved den lejlighed må det offensive stortalent have gjort et fornemt indtryk, for spilleren afslører nu selv, at FC København har fulgt ham siden dengang, og Wu Lei åbner nu for, at FC København kan blive startdestinationen på hans europæiske eventyr.

Se også: Medie: Gammel Ståle-kending på blokken i FCK

- Sammenlignet med de andre klubber, der er interesserede i mig, er (FC København, red.) det hold, der passer mig bedst. Der er også hold i England og Tyskland, der følger mig, men jeg føler ikke, at de passer til mig, og måske har de også mere kommercielle hensigter. FC København er anderledes. Jeg værdsætter deres træner, og de har fulgt mig gennem længere tid. De spiller i Champions League, så der vil være gode muligheder for at forbedre mig, siger Wu Lei til kinesiske Nandu.com.

Wu Lei beskrives som en lynhurtig offensivspiller med et godt blik for sine medspillere og samtidig med evnerne til selv at afslutte. Hans foretrukne position er på kanten.

Wu Lei har indtil videre opnået 11 kampe for det kinesiske landshold, hvor det er blevet til to scoringer. 

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere