Igor Vetokele kender til Brugge-interesse

Igor Vetokele har ikke tænkt sig at forlade FC København, selvom Club Brugge tilsyneladende er interesseret

Igor Vetokele (Foto: Lars Poulsen)
Igor Vetokele (Foto: Lars Poulsen)

Tirsdag aften kom det frem, at FC Københavns sæsontopscorer Igor Vetokele er ønsket i den belgiske storklub Club Brugge. 

Ifølge avisen Het Laaste Nieuws er Club Brugge interesseret i at hente Igor Vetokele, og selvom angriberen kender til den belgiske interesse, har han ikke tænkt sig at forlade FC København. 

- Jeg ved, at de var interesserede i august. De henvendte sig på den sidste dag i transfervinduet, så jeg kunne ikke gøre så meget ved det. Men jeg er glad for at være her – lad mig slå det fast. Jeg tænker ikke på at tage af sted, siger Igor Vetokele til tipsbladet.dk.

Han har haft en glimrende efterårssæson i FC København, og han håber, at han kan fortsætte med at forbedre sig.

- Jeg er meget tilfreds. Jeg har spillet mere ned jeg kunne forvente, og jeg har også scoret mere, end jeg havde forventet. Jeg er meget glad, og jeg håber, at jeg kan bygge videre på det, siger han. 

Igor Vetokele kom til FC København i sommeren 2012 og har kontrakt med klubben frem til sommeren 2016.

0 kommentarer
Vis kommentarer