Afsløring: Her er FCK's nye midtbanedynamo

De danske mestre har længe sukket efter noget dynamik til midtbanen - nu køber de en argentiner med offensive visioner og spark som en hest

Argentinske Franco Mussis ligner en ny styrmand på FCK's midtbane. (Foto: Eldia.com.ar)
Argentinske Franco Mussis ligner en ny styrmand på FCK's midtbane. (Foto: Eldia.com.ar)

Tag 10 FC København-fans og stil dem spørgsmålet: På hvilken position har de danske mestre allermest brug for nyt blod?

Et bud herfra er, at otte af dem vil svare: På den centrale midtbane!

Hvorfor så det?

Jo - vil de samme otte folk nok svare - der mangler simpelthen skudstyrke og offensive visioner!

TK om Strømsgodset: Det kender jeg ikke noget til

Nu bliver deres ønske opfyldt.

Ekstra Bladet har været i kontakt med kilder i den argentinske presse, og meldingen er krystalklar: Inden for få dage lander den 21-årige Franco Mussis på dansk jord for at underskrive en lang aftale med sportsdirektør Carsten V. Jensen.

Se beløbet: Rige russere byder på FCK'er

Der er kun ét spørgsmål, der mangler at blive afklaret, når sydamerikaneren skal en tur fordi Parken og sætte sin signatur på kontrakten:

Skal skiftet ske til sommer eller allerede i det transfervindue, vi er godt i gang med?

Meldingerne går på, at FC København med Mussis i truppen får en ung mand med et fantastisk drive med bolden, et mod til at spille læderet mere fremad end til siden og bagud og et spark, der kan blæse de fleste målmænd baglæns ind i buret.

Netop de egenskaber - kreativitet, fart og skudtrussel - er noget af det, de nuværende midtbanespillere i FCK-truppen mangler mest. Både Claudemir, Thomas Delaney og Thomas 'TK' Kristensen kan løbe solen sort, har en kæmpe arbejdsradius og et relativt højt bundniveau. Men det kniber ind i mellem at være afgørende i og omkring modstandernes straffesparksfelt.

Ståle: Jacobsen kan skrive under med Ekstra Bladet i morgen

Mussis forlader klubben Gimnasia La Plata i den bedste argentinske række, og Ekstra Bladets venner på de lokale medier vurderer, at FC København har måttet hoste op med omkring ni millioner kroner i transfersum, hvis han skifter til sommer og omkring 11 millioner kroner, hvis han allerede skal deltage i denne uges træningspas som FC København-spiller.

- Jeg tror, at vi kan være rimelig sikker på, at vi får en enkelt spiller. En, som måske kan være en profil, og som kan gøre en forskel. Det er det, vi går efter. Om det lykkes, er noget andet.

- Vi har flere bolde i luften i den offensive del. Ikke dermed sagt, at det er en decideret forward, sagde Ståle Solbakken i torsdag i forbindelse med årets første træningspas.

Manden, han hentydede til, har formentlig været Franco Mussis ...