FCK rejser hjem fra Norge - uden aftale

Ifølge norsk medie er FC København og Aalesund endnu ikke blevet enige om en handel af Abderrazaq Hamed-Allah.

(Foto: Scanpix)
(Foto: Scanpix)

Der er endnu ikke nogen afklaring i sagen om den marokkanske angriber Abderrazaq Hamed-Allah. Onsdag tog FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen til Norge for at forhandle med Aalesund om spilleren, men ifølge det norske medie Sunnmørsposten er han nu rejst tilbage til Danmark uden afklaring.

Det norske medie skriver, at Carsten V. Jensen tidligere i dag tog med et fly tilbage mod København, og det er altså ikke med en købsaftale i kufferten. FCK er således ikke blevet enig med Aalesund endnu.

- Vi har ikke noget nyt at melde ud, udover at vi fortsat ikke er kommet til enighed, siger Aalesund-direktør Henrik Hoff til Sunnmørsposten.

FCK bruger millionerne: Køber marokkaner i dag

- Vi kommer ikke til at sælge Hamed-Allah billigt, tilføjer han.

Det tyder altså på, at parterne fortsat er uenige om prisen for Hamed-Allah, men forhandlingerne er dog ikke brudt sammen endnu. Ifølge det norske medie kan en aftale stadig komme i hus inden for kort tid.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk