Ståle afviser: FCK har ingen bud på Sviatchenko

Ståle Solbakken afviser, at FCK har lagt bud på forsvarsspillere fra andre superligaklubber

Ståle Solbakken. (Foto: Jakob Jørgensen)
Ståle Solbakken. (Foto: Jakob Jørgensen)

De forsvarende mestre fra FC København har haft ganske travlt på transfermarkedet i denne januar.

Oppe i Norge har sportsdirektør Carsten V. Jensen været til forhandling om angriberen Hamed-Allah i Aalesund, mens chief scout Lars Højer Nielsens rejser til Argentina har kastet interesse i playmakeren Franco Mussis og måske også venstrebacken Lucas Rodriguez af sig.

Foreløbig er der dog ikke sket noget afgørende i forhold til øjeblikkelig tilgang, mens Ragnar Sigurdsson heller ikke er rejst til Rusland endnu, selv om FCK er enig med FC Krasnodar om en transfer af centerforsvareren.

Nicolai Jørgensen på ønskelisten i Rennes



FCK og Brøndby i budkrig om FCM-profil

Det er sandsynligvis dog kun et spørgsmål om tid, før de personlige detaljer falder på plads for islændingen, og når de gør det, bliver der et hul i forsvarsrækken, et hul der måske kunne fyldes med FC Midtjyllands talentfulde Erik Sviatchenko.

I hvert fald skriver Ekstra Bladet i dag, at FC København har budt 13 millioner kroner på den 22-årige forsvarer, som også Brøndby er interesseret i.

Det afviser cheftræner Ståle Solbakken dog, selv om han ikke vil nævne navne. For han siger til tipsbladet.dk:

- Så vidt jeg er orienteret, har FC København, siden jeg kom tilbage i sommer, aldrig budt på en forsvarsspiller fra en af vores modstandere i Superligaen.

Og mon ikke cheftræneren er korrekt orienteret om det.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk