Ny nedtur for FCK: Profil færdig for sæsonen

Yousset Toutouh har fået et brud i foden og kan være ude i 12 uger

Uheldene rasler ned over de danske mestre fra FC København.

Foråret har været en spillemæssig nedtur for Ståle Solbakkens tropper. De har blot vundet én af seks kampe.

Og nu kommer de til at undvære en af profilerne - Youssef Toutouh - i resten af sæsonen.

Se også: FCK-profil: Der skal ske noget offensivt

Toutouh har pådraget sig et brud i foden. Nu venter der en pause mellem seks og 12 uger for den dynamiske midtbanespiller.

- Jeg har fået taget røntgenbilleder, og det så ikke godt ud. Den er brækket. Det tager måske seks uger, måske 12. Det kommer an på, hvordan foden heler, siger Toutouh til bold.dk.

- Det ser ikke godt ud. De to hold foran os er væk nu. Nu skal vi bare fokusere på at få Europa. Det er det vigtigste. Jeg kan ikke være med til det, men jeg håber, at gutterne giver alt, hvad de har og betaler tilbage til klubben og fansene, fastslår han.

Se også: FCK's point-høst er historisk dårlig

Mens FCK nu skal kæmpe for at forsvare bronzemedaljerne og en plads i Europa, skal Youssef Toutouh i gang med genoptræningen.

FCK har i forvejen det offensive trumfkort Nicolai Jørgensen ude med en skade.

De spiller i næste runde hjemme mod SønderjyskE i Parken.

0 kommentarer
Vis kommentarer