FCK-profil er et varmt navn i fem lande

Pierre Bengtsson har kontraktudløb med FC København til vinter og tiltrækker sig opmærksomhed fra flere klubber

Pierre Bengtsson. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan)
Pierre Bengtsson. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan)

Gennem mere end tre sæsoner har Pierre Bengtsson huseret i FC Københavns venstreside, og de gode præstationer har fået opmærksomheden til at stige om den svenske back. 

Pierre Bengtsson har kontraktudløb i FC København ved udgangen af 2014, og et klubskifte til en større liga synes undervejs. Pierre Bengtsson er ifølge tipsbladet.dk's oplysninger således et emne for klubber i hele fem lande. 

Smilet er stivnet hos Ståle Solbakken. Én sejr i forårets seks kampe er skuffende for mestrene. (Foto: Ernst van Norde) Sport og Spil Se listen: Ti grunde til FCK's nedtur

Enkelte klubber i Tyskland og England er opmærksomme på spilleren, men størst er interessen i Italien, hvor flere klubber har noteret sig hans kvaliteter oven på kampene mod Juventus i Champions League i efteråret. Også i Rusland og Ukraine har Pierre Bengtssons præstationer vakt interesse.   

Se også: Kusk i kapløb med tiden før guldkamp

Pierre Bengtsson har tidligere udtalt, at han gerne vil prøve sit talent af i en større liga, og han kan forhandle frit med andre klubber fra 1. juli. 

Se også: Guldkampen tæt på udsolgt

- Jeg synes, at jeg har gjort det godt gennem længere tid, og det er selvfølgelig en drengedrøm at komme til en af de store ligaer, men så længe jeg er i FCK, gør jeg alt for dem, sagde Bengtsson i december til tipsbladet.dk. 

Hans kontrakt med FC København  udløber som nævnt ved udgangen af 2014, så hvis den danske mesterklub skal tjene penge på spilleren, skal det ske ved et salg i det kommende sommertransfervindue. 

Pierre Bengtsson kom til FC København fra FC Nordsjælland i januar 2011.

0 kommentarer
Vis kommentarer