TV: En halvleg var nok for FCK

Et forvandlet hjemmehold så før pausen ud til at have genfundet gejst og spilleglæde, mens siden fes det hele ud i banaliteter

PARKEN (Ekstra Bladet): Ståle Solbakken havde før kampen efterlyst mere intensitet og tempo i spillet, og det fik han mod SønderjyskE, der blev sendt hjem med et nederlag på 2-0.

Daniel Braaten startede som hængende angriber bag Andreas Cornelius, og Christian Bolaños fik en efterhånden sjælden start, og de to var med til at sætte fut i boldomgangen foran SønderjyskE’s godt besatte forsvarsværk.

De to var også målscorerne i en første halvleg, hvor hjemmeholdet havde bolden meget, men også var sårbare overfor gæsternes giftige kontrastød med Silas Songani i spidsen.

Se også: Offensive problemer for FCK

Nordmanden bragte FCK foran efter 20 minutter, da han headede Christoffer Remmers indlæg i kassen, og 13 minutter senere kunne den lille costaricaner udnytte en tilfældighed til køligt at udplacere Marin Skender.

Se målene herunder:

TV: FCK-SønderjyskE 2-0: Se målene

FCK-træneren havde sat Thomas Delaney ud på bænken, hvor han kunne sludre med holdets anden anfører Lars Jacobsen, mens Thomas Kristensen løb rundt med bindet inde på banen.

Herinde faldt tempoet en del efter pausen, hvor gæsternes forsøg blev færre og besøgene på FCK’s banehalvdel mere halvhjertede, mens FCK’erne forfaldt til at spille primitivt.

Se også: Grønkjær om FCKrise: Hent disse to spillere hjem, Ståle

Andreas Cornelius viste, at han har lang vej igen til topformen. Den store forward var klodset i både boldomgang og afslutninger.

I kampens slutfase var Mikkel Uhre tæt på at reducere med et brag på stolfpen.

Med sejren rykker FCK tre point nærmere FC Midtjylland på andenpladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer