Wolves til FCK'er: Glem det

Georg Margreitter og resten af Wolverhamptons udlejede spillere skal ikke regne med at have en fremtid i klubben, når de vender tilbage

Georg Margreitter (Foto: Jens Dresling)
Georg Margreitter (Foto: Jens Dresling)

FC København skal inden længe beslutte, om man vil udnytte den købsoption, som man fik forhandlet på plads med Wolverhampton, da Georg Margreitter blev lejet i klubben for en sæson. Men måske københavnerne kan presse prisen lidt ekstra på østrigeren, for Wolves ønsker ikke de udlejede spillere tilbage.

- Jeg tror, at et højt antal af dem, der er udlejede, vil vende tilbage. Men hvis de ikke har været det endnu, er det tvivlsomt, at de vil blive involveret i næste sæson og slå hul til holdet.

- Du kan ikke sige det med sikkerhed, men det er fair at formode, at vi er kommet videre. De er spillere på kontrakt, så hvis der kommer fornuftige bud, vil vi overveje det. Hvis ikke så kommer de tilbage, siger Wolves-manager Kenny Jackett ifølge Shropshire Star.

Georg Margreitter har altså syv Superliga-kampe og en pokalfinale til at overbevise Ståle Solbakken og FC København om, at han kan præstere i kampene. Ellers ser det ud til, at han enten skal finde sig en helt tredje klub eller sætte sig på bænken i England.

0 kommentarer
Vis kommentarer