Carsten V. Jensen var i sidste uge i Aalesund for at forhandle en aftale på plads om et køb af topscorer Abderrazaq Hamed-Allah.
Men FCK-sportsdirektøren rejste hjem uden en aftale og uden en endelig afklaring. Men interessen er stadig intakt hos de danske mestre.
Carsten V. Jensen skulle ifølge Sunnmørsposten have givet et svar i tirsdags, men fik lov at trække tiden en smule.
Ifølge Ekstra Bladets kilder er prisen for Aalesund-topscoreren stadig et tema i forhandlingerne. Nordmændende er stædige og fastholder en pris i omegnen af 25 mio. kr.
Nordmændene ville gerne have solgt angriberen til Premier League, fordi det havde givet mulighed for en endnu større handel. Men ingen Premier League-klubber har hidtil bidt på krogen.
Der genstår dog en del detaljer i FCK-forhandlingerne. Det handler ikke mindst om, hvor store Aalesund-procenterne skal være ved videresalg (15-20 procent) og ikke mindst, hvor meget bonus nordmændene skal have, hvis FCK kvalificerer sig til Champions League. Men det er alligevel småpenge i en relativ stor handel mellem to nordiske klubber.
Sunnmørsposten mener at vide, at et tema i forhandlingerne også er betalingen for Hamed-Allah. FCK vil gerne fordele betalingen over længere tid, mens nordmændene ønsker betalingen hurtigst muligt.
Handlen mellem de to klubber kan sagtens nå at falde på plads allerede i denne uge.
Norsk klub: En million skiller os fra FCKAalesund-direktør Henrik Hoff er i øjeblikket på ferie på Gran Canaria, men han vender retur til Norge på lørdag.