Den hollandske avis De Gelderlander kunne i går fortælle, at NEC Nijmegen tidligere i transfervinduet var tæt på at hente Kris Stadsgaard i FC København, men at handlen blev afblæst af de danske mestre, da Ragnar Sigurdsson røg til FC Krasnodar, og løverne derfor ikke ønskede at miste endnu en forsvarsspiller.
Det er dog ikke helt den samme udlægning, som Kris Stadsgaard har.
Medie: FCK jagter landsholdsspiller- Det skifte blev ikke til noget, fordi jeg ikke var interesseret i Nijmegen. Det var mig, der sagde nej. Om de alligevel har budt på mig, skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, men jeg meldte i hvert fald tidligt ud, at jeg ikke ville til Holland. Jeg vil blive i FC København, hvor jeg ser mig selv som en potentiel starter, siger forsvarsspilleren til tipsbladet.dk.
Kris Stadsgaard var ikke blandt Ståle Solbakkens foretrukne i efterårssæsonen, men med Ragnar Sigurdsson ude af billedet, er det meget tænkeligt, at han er tiltænkt en rolle som Olof Mellbergs makker i forårssæsonen. På den anden side er det en offentlig hemmelighed, at FC København arbejder på at hente Mathias Zanka Jørgensen hjem fra PSV Eindhoven.
Eks-FCK'er om russisk lægetjek: KatastrofaltDet er dog ikke noget, der skræmmer Kris Stadsgaard.
- Det kan jeg ikke bruge min tid på. En klub som FC København vil altid forsøge at stå så stærkt som overhovedet muligt, og om Zanka kommer eller ej ændrer ikke ved, at jeg vil blive i FCK, fastslår han.
FCK-aftale med Franco Mussis trækker udKris Stadsgaard kom til FC København fra Malaga i 2012.