Cornelius-køb kvæler Hamed-Allah-dialog

Dialogen mellem FC København og Aalesund er død omkring Abderrazaq Hamed-Allah som konsekvens af, at FCK henter Andreas Cornelius

Abderrazaq Hamed-Allah i aktion for Aalesund. (Foto: Scanpix)
Abderrazaq Hamed-Allah i aktion for Aalesund. (Foto: Scanpix)

FC København meldte for kort tid siden ud på deres Twitter-profil, at de er tæt på at hente Andreas Cornelius hjem fra Cardiff. Det betyder samtidig, at forhandlingerne med Aalesund om et køb af Abderrazaq Hamed-Allaher  afbrudt.

FCK's transferbombe: Henter Cornelius hjem

- Vi ved, at FCK henter en anden spiller, så der bliver ingen handel med FC København omkring Abderrazaq Hamed-Allah i dette transfervindue, siger Aalesund-boss Henrik Hoff til tipsbladet.dk.

Nordmanden forklarer, at de var ret tæt på at nå til enighed med FC København, men i sidste ende ville ingen af klubberne give sig det sidste stykke, og så opstod FC Københavns mulighed for at købe Cornelius.

FCK-argentiner landet: Kæft hvor er her koldt!

- Vi var forholdsvis tæt på en handel, men vi har hele tiden haft som udgangspunkt, at Hamed-Allah skulle spille her også i 2014. Derfor stod vi på vores krav, og derfor er FCK nu gået en anden vej, siger Hoff.

- Det er helt fair. Havde de sagt ja til vores krav, havde vi solgt ham, men det gjorde de ikke, og nu glæder vi os over, at vi har en god spiller i truppen i den kommende sæson, siger Hoff.

PSV stadig uenig med FCK om Zanka

Det forlyder, at FC København betaler tre millioner pund - godt 27 millioner kroner - for Andreas Cornelius. Det er omtrent samme pris, som det forlød, at Abderrazaq Hamed-Allah ville koste FCK.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk