Kometkarriere: Så meget er Cornelius værd

Andreas Cornelius er gået fra ingenting til at være den næste spiller, der sælges fra den danske udviklingsliga for 50 mio. kr.

Værdien på Cornelius er vokset eksplosivt (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Værdien på Cornelius er vokset eksplosivt (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Hvis du for ét år siden havde spurgt rundt i fodbold-Danmark, hvem Andreas Cornelius er, havde du formentlig kun enkelte steder på Amager og hos de hardcore FCK-fans fået nogenlunde følgende besked: Han er et stort talent, der skal have tid til at udvikle sig.

Men tiden har han ikke fået, fordi talentet og potentialet har vist sig at være så stort, at han for længst har overhalet alle jævnaldrende og ældre konkurrenter.

Se også:

Se også: Stor analyse: Sådan scorer VM-håbet Cornelius

Mens 'Corner' var fuldstændig ukendt på den internationale scene for ni måneder siden, er billedet et helt andet i dag.

- Der er slet ingen tvivl om, at alle europæiske storklubber i dag ved, hvem Andreas Cornelius er. Der bliver holdt øje med unge talenter, og han bliver fulgt tæt af mange storklubber, vurderer FIFA-agenten Nikola Juric, der er agent for Superligaens næststørste salgsobjekt Jores Okore.

Steg i pris efter landsholdsdebut
Han vil vurdere, at salgsprisen for FCK's guldfugl sagtens kan lande i nærheden af 50 mio. kr., når udlandet for alvor begynder at trække i ham.

- Der er stadig økonomisk afmatning, men de bedste spillere vil der altid være rift om. Så en pris op til 50 mio. kr. for Cornelius er ikke urealistisk, vurderer Nikola Juric og erkender, at det til sin tid er nemmere at sælge Cornelius end Okore. Men det er der en ganske logisk forklaring på:

- Det er altid nemmere at sælge en målscorer frem for en forsvarsspiller. Sådan har mekanismerne altid været på fodboldmarkedet, fastslår han.

Andreas Cornelius' agent, Per Steffensen, har ikke ønsket at udtale sig.

Læs mere i dagens udgave af Ekstra Bladet, blandt adet kan du læse om:

- Det siger han selv til sit prisskilt

- Om at være favorit til den forreste angriberplads i kvalifikationskampene

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere