Claudemir: Vær ikke ked af det, Wiland

Den brasilianske matchvinder dedikerede sin 3-2-scoring mod OB til sin uheldige keeper

Claudemir omfavner Johan Wiland efter 3-2-scoringen. (Foto: Lars Poulsen)
Claudemir omfavner Johan Wiland efter 3-2-scoringen. (Foto: Lars Poulsen)

ODENSE (ekstrabladet.dk): Det begyndte mere og mere at ligne sæsonens blot andet Superliga-nederlag til FC København efter Johan Wilands to megadrops i forårspremieren mod OB.

Men først var det en mindre genialitet af Nicolai Jørgensen, der bragte balance i regnskabet, og siden stod samme Jørgensen for oplægget til Claudemirs 3-2-sejrsmål i den udnerholdende affære.

Læs også:

Se også: Wiland efter brølere: Jeg er meget lettet

Brasilianeren blev omfavnet af sine holdkammerater, men vristede sig fri og tog en 80 meter sprint ned mod sin egen uheldige målmand.

- Jeg løb alt, hvad jeg kunne. Jeg ville ned til Johan Wiland og omfavne ham, fordi jeg vidste, han var så trist.

- Det er sjældent - ja, det er vel aldrig sket - at han har lavet to så store fejl i én kamp, og fodbold er jo også følelser for os, der løber rundt derinde. Så jeg ville ned for at fortælle ham, at han ikke skulle være ked af det længere.

- Min scoring var god for ham. Jeg ville dele min glæde med Johan, siger Claudemir.

Læs også:

Se også: FCK-træner takker for keeper-koks

Gestussen betød meget for Wiland, forklarer dagens mest lettede FCK’er, målmanden selv.

- Det var godt nok noget specielt, da Claudemir løb ned og jublede med mig.

- Jeg tror aldrig før, jeg har lavet to så store drop før, og da slet ikke inden for ti minutter i samme halvleg, smilede Johan Wiland.

[[[[[[[[[

SUPERLIGA-RUNDE 21

Silkeborg-AaB 3-2
0-1 Kasper Pedersen (3. minut)
1-1 Jesper Bech (17. minut)
1-2 Patrick Kristensen (49. minut)
2-2 Kasper Risgård (69. minut)
3-2 Marvin Pourie (74. minut)
Tilskuere: 3.409.

FC Midtjylland-SønderjyskE 1-0
1-0 Petter Andersson (32. minut)
Tilskuere: 4.365.

FC Nordsjælland-AC Horsens 1-0
1-0 Kristian Lindberg (8. minut)
Tilskuere: 5.112.

Brøndby-Randers FC 0-2 (0-1).
0-1 Ronnie Schwartz (9. minut/str.)
0-2 Nicolai Brock-Madsen (81. minut)
Udvisning: Martin Albrechtsen, Brøndby (8.)
Tilskuere: 8.305.

OB-FC København 2-3 (2-1).
0-1 Daniel Høegh (11. minut/selvmål)
1-1 Emil Larsen (27. minut)
2-1 Darko Bodul (34. minut)
2-2 Nicolai Jørgensen (54. minut)
2-3 Claudemir (70. minut)
Tilskuere: 10.314.

]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere