FCK-træner takker for keeper-koks

- Vi var faldet i søvn og kan kun takke vores målmand for, at han vækkede os, smilede FCK’s træner efter 3-2-sejren og Johan Wilands 'syrlige drops'

Johan Wiland var slemt impliceret i begge OB-scoringer. (Foto: Lars Poulsen)
Johan Wiland var slemt impliceret i begge OB-scoringer. (Foto: Lars Poulsen)

ODENSE (ekstrabladet.dk): Av, av og atter av for en forårsstart af ellers så solide Johan Wiland.

FCK-keeperen, der normalt er sikkerheden selv - et ’koncentrationsfænomen’, som klubbens tidligere træner Ståle Solbakken yndede at kalde svenskeren - havde sæbe på handskerne og savnede tydeligvis et håndtag i bolden i 3-2-sejren ude over OB søndag aften.

Læs også:

Se også: Wiland efter brølere: Jeg er meget lettet

Københavnernes målmand må således tage begge de odenseanske scoringer på sin kappe efter en mareridtsstart på forårssæsonen af FCK’s bageste skanse.

Selv var Wiland ikke sen til at indrømme sine fejl i meget utvetydige vendinger, men faktisk fik han en stor buket roser og et ’tak skal du have’ af sin træner Ariël Jacobs.

Læs også:

Se også: Fejl i stribevis i FCK-triumf

- Vi skal sige tak til Wiland. Vi var faldet i søvn inde på banen, og det var ham, der formåede at vække sine holdkammerater med de to fejl, smilede belgieren, der på spørgsmålet om, hvorvidt Johan Wiland fortsat vil figurere i FCK’s start-11’er, hvis han laver samme graverende fejl i de kommende tre kampe, svarede på bedste politiker-manér.

- Medlemmerne af min start-11’er er medlemmer, lige indtil de ikke er det længere.

[[[[[[[[[

SUPERLIGA-RUNDE 21

Silkeborg-AaB 3-2
0-1 Kasper Pedersen (3. minut)
1-1 Jesper Bech (17. minut)
1-2 Patrick Kristensen (49. minut)
2-2 Kasper Risgård (69. minut)
3-2 Marvin Pourie (74. minut)
Tilskuere: 3.409.

FC Midtjylland-SønderjyskE 1-0
1-0 Petter Andersson (32. minut)
Tilskuere: 4.365.

FC Nordsjælland-AC Horsens 1-0
1-0 Kristian Lindberg (8. minut)
Tilskuere: 5.112.

Brøndby-Randers FC 0-2 (0-1).
0-1 Ronnie Schwartz (9. minut/str.)
0-2 Nicolai Brock-Madsen (81. minut)
Udvisning: Martin Albrechtsen, Brøndby (8.)
Tilskuere: 8.305.

OB-FC København 2-3 (2-1).
0-1 Daniel Høegh (11. minut/selvmål)
1-1 Emil Larsen (27. minut)
2-1 Darko Bodul (34. minut)
2-2 Nicolai Jørgensen (54. minut)
2-3 Claudemir (70. minut)
Tilskuere: 10.314.

]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere