FCK stak sig på hvepsene

FCK måtte nøjes med 2-2 i træningskamp mod Brønshøj fra 1. division

Igor Vetokele scorede i den forkerte ende mod Brønshøj. (Foto. Tariq Mikkel Khan)
Igor Vetokele scorede i den forkerte ende mod Brønshøj. (Foto. Tariq Mikkel Khan)

Der er næppe mange, der tvivler på, at mesterskabsfavoritterne fra FC København kører Superliga-titlen hjem.

Men det kræver godt nok, at 'Byens Hold' finder et ekstra gear frem i forhold til mandagens træningskamp mod Brønshøj.

Se også: Santin hørte aldrig fra Elche

For selv om FCK-træner Ariël Jacobs var uden normale esser som Johan Wiland, Lars Jacobsen, Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius til sin startopstilling, så er 2-2 på hjemmebane mod Brønshøj fra 1. division ikke noget, der for alvor imponerer.

Heller ikke, selvom 'Hvepsene' viser fine takter i den næstbedste række.

Se også: FCK-flop: Alt kan ske til sommer

Bo Henriksens tropper fik den perfekte start, da en lige lovlig gavmild Igor Vetokele scorede i eget net efter tre minutter.

Allerede før pausen fik Danny Amankwaa og Claudemir dog bragt FCK på sejrskurs, men i anden halvleg udlignede den tidligere AaB'er Simon Bræmer til slutresultatet 2-2.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere