FCK-træner: En anden verden på tirsdag

Sejren over FCN er ifølge Ståle Solbakken ingen indikator for FCK’s muligheder mod Galatasaray på tirsdag

Ståle Solbakken var meget glad for tomåls-skytten Igor Vetokele, da han blev udskiftet. (Foto: Lars Poulsen)
Ståle Solbakken var meget glad for tomåls-skytten Igor Vetokele, da han blev udskiftet. (Foto: Lars Poulsen)

Se højdepunkter fra FCK-FCN i tv-klippet over artiklen.

På tirsdag indtager FC København igen Parken, når tyrkiske Galatasaray kommer på besøg i fjerde runde af Champions League-gruppespillet.

Og selvom FCK viste stort format mod Nordsjælland, der blev fejet af banen, bliver det ifølge Ståle Solbakken en helt anderledes udfordring, som venter de danske mestre.

Se også: Godt nyt for FCK: Sneijder udgik med skade

- Det var godt mod Nordsjælland, men på tirsdag er det en helt anden verden, siger Solbakken.

- Vi får måske fire chancer, hvis vi er heldige og dygtige mod Galatasaray, og mod Nordsjælland havde vi 12 af dem. Lige nu har vi ét point mere, end vi troede, vi ville have på nuværende tidspunkt i Champions League, og derfor kan vi vende hele vores situation på hovedet.

- Vinder vi kampen, så er vi både med i spillet om en plads i Europa League, men også om en plads i næste runde af turneringen. Fra at være helt væk, kan vi komme med igen, hvis vi vinder. Og vi skal have troen på, at det kan lade sig gøre, siger han.

Se også: TV: Vilde Vetokele nedlagde FC Nordsjælland

Solbakken har været flittig til rotere, og han varsler ændringer i systemet og startopstillingen mod tyrkerne. Men det er ikke med hans egen god vilje.

- I denne uge har vi spillet tre kampe og brugt hele truppen. Og jeg tør godt love, at der kommer ændringer på tirsdag. Til gengæld vil Galatasaray være friskere. De fik lov til at spille fredag. Men sådan er det i Tyrkiet. Når Galatasaray beder om at spille fredag, så spiller de fredag, siger Solbakken.

Ståle lover: Galatasaray får en svær kamp:

Ståle lover: Gala får en svær kamp tirsdag

[[

14. spillerunde i Superligaen:

SønderjyskE-Randers FC 1-3 (1-2)
0-1 Kenneth Fabricius (10. minut/selvmål). 0-2 Mads Fenger (19. minut). 1-2 Bo Storm (26. minut). 1-3 Ronnie Schwartz (82. minut)
Tilskuere: 1.761

FC København-FC Nordsjælland 4-0 (0-0)
1-0 Igor Vetokele (52. minut). 2-0 Igor Vetokele (56. minut). 3-0 Nicolai Jørgensen (67. minut/str.). 4-0 Nicolai Jørgensen (72. minut).
Tilskuere: 15.397.

AaB-OB 1-0 (0-0)
1-0 Daniel Høegh (49. minut/selvmål).
Tilskuere: 5.289.

AGF-Viborg 2-1 (1-0)
1-0 Osama Akharraz (45. minut). 2-0 Søren Larsen (64. minut). 2-1 Thomas Dalgaard (90. minut).
Tilskuere: 6.785.

FC Midtjylland-Esbjerg 3-0 (1-0)
1-0 Morten Duncan Rasmussen (44. minut). 2-0 Erik Sviatchenko (59. minut). 3-0 Morten Duncan Rasmussen (75. minut).
Tilskuere: 6.726.

FC Vestsjælland-Brøndby 0-2 (0-0)
0-1 Alexander Szymanowski (65. minut/str.). 0-2 Ferhan Hasani (83. minut).
Tilskuere: 5.258.

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere