Ståle vrager CV's angrebsindkøb til Galatasaray-kamp

FCK-truppen mod Galatasaray tæller ingen af sommerens nyindkøbte angribere

FCK's Fanendo Adi kommer ikke i aktion mod Galatasaray (Foto: Lars Poulsen)
FCK's Fanendo Adi kommer ikke i aktion mod Galatasaray (Foto: Lars Poulsen)

I sommer hentede F.C. Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen både Fanendo Adi og Marvin Pourié til klubben, men ingen af de to angribere har endnu overbevist om deres kvalitet i offensiven hos det danske mesterhold. Og heller ikke i aften kommer de to spillere i aktion, når FCK møder Galatasaray i Champions League.

Tidligere på dagen offentliggjorde F.C. København truppen til aftenens kamp mod Galatasaray, og den er altså uden både Fanendo Adi og Marvin Pourié, der ellers begge er klarmeldt og skadesfri. Desuden er forsvarsspilleren Kris Stadsgaard også siet fra truppen, som til gengæld tæller unge folk som Youssef Toutouh og Christoffer Remmer.

Kampen mellem F.C. København og Galatasaray fløjtes op tirsdag klokken 20.45 i Parken.

FCK-truppen ser ud som følger:

2. Lars Jacobsen
3. Pierre Bengtsson
5. Olof Mellberg
6. Claudemir
8. Thomas Delaney
9. Igor Vetokele
11. César Santin
15. Georg Margreitter
16. Thomas Kristensen
17. Ragnar Sigurdsson
18. Nicolai Jørgensen
19. Rúrik Gíslason
21. Johan Wiland
22. Daniel Braaten
24. Youssef Toutouh
25. Christoffer Remmer
30. Christian Bolanos
31. Jakob Busk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere