AGF-stjerne: Trænerfyring har hjulpet os

-Måske kan man ikke se det på vores pointgennemsnit, men det har givet os ny energi at skifte træner, siger Martin Jørgensen

PARKEN (Ekstra Bladet): Det var landets dårligst bevarede hemmelighed, at forholdet mellem store dele af AGF’s spillertrup og tidligere cheftræner Peter Sørensen var yderst anstrengt.

Og Martin Jørgensen så da også kun ud til at græde tørre tårer, da han efter GF’ernes 1-0-nederlag i Parken mod FCK redegjorde for, hvad det betød for århusianerne at skille sig af med Peter Sørensen i forårssæsonens begyndelse.

- Hvad angår vores pointgennemsnit, kan man diskutere, om det var en god ting, men jeg synes, det har givet ny energi til truppen.

- Det kan man se på spillernes indstilling. Alle tror lidt mere på projektet nu, siger Martin Jørgensen, der udmærket er klar over, at det begynder at spidse til i bundstriden for AGF.

- Vi mangler at møde Viborg, Vestsjælland og SønderjyskE. Det er vel nøglekampene for os, vurderer den tidligere landsholdsspiller.

0 kommentarer
Vis kommentarer