Officielt: SønderjyskE lejer Pourié

SønderjyskE lejer Marvin Pourié i FC København for resten af indeværende sæson

Med kort tid tilbage af aftenens transfervindue er de sidste detaljer faldet på plads, således SønderjyskE lejer angriberen Marvin Pourié i FC København. De danske vicemestre lejede tidligere på aftenen Alexander Kacaniklic i Fulham, og dermed kom Pourié i overskud i den danske hovedstad.

Se også: SønderjyskE: Bliver et scoop med Pourié

Det har han nu taget konsekvensen af og skiftet til SønderjyskE, hvor han skal være med til at sikre Haderselv-klubben endnu en sæson i den bedste danske fodboldrække.

- Det er en lykkelig sidste time i transfervinduet, hvor vi i Marvin Pourié får en type, der bare notorisk elsker at score mål. Jeg er overbevist om, at han også nok skal få nettet til at blafre hos os. Han er pågående, og har vist mange eksempler på, at han selv kan afgøre tingene. Han er også i god form og kan fra første dag markere sig på banen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor og varm tak til Ståle Solbakken og FC København, som har været meget velvillige og løsningsorienterede i forbindelse med lejeaftalen, siger SønderjyskE's sportschef Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse og tilføjer:

Se også: FCK-bomber smutter til Sønderjyske

- Landsholdspausen giver os næsten fjorten dage til at spille de to nye spillere ind på holdet. Det er helt perfekt, at spillerne får mulighed for at lære hinanden inden det går løs igen. Dermed har vi fået opfyldt alle vores ønsker i dette transfervindue.

Marvin Pourié kom til FC København fra Silkeborg sidste sommer og var i efterårssæsonen udlejet til Zulte Waregem i Belgien.

0 kommentarer
Vis kommentarer