Tidligere Barca-stjerne bliver FCK-reserve

Eidur Gudjohnsen skal træne med hos FCK fra torsdag til mandag. Han er i øjeblikket uden klub

Den tidligere Barcelona- og Chelsea-stjerne Eidur Gudjohnsen skal spille en reservekamp for FCK's reserver på mandag. (Foto: AP/Manu Fernandez)
Den tidligere Barcelona- og Chelsea-stjerne Eidur Gudjohnsen skal spille en reservekamp for FCK's reserver på mandag. (Foto: AP/Manu Fernandez)

Den islandske angriber Eidur Gudjohnsen med fortid hos blandt andre Chelsea og FC Barcelona skal træne med hos fodboldklubben FC København i de kommende dage fra torsdag til mandag.

Se også: Tidligere Barca-angriber siger nej til OB og Superliga

Det meddeler de danske vicemestre på klubbens hjemmeside.

- Den tidligere Chelsea- og Barcelona-spiller er for tiden kontraktfri og vil holde formen ved lige i København fra torsdag frem til mandag, hvor han efter planen skal spille med i reserveholdskampen mod FC Nordsjælland, lyder beskeden på fck.dk.

Det fremgår ikke, hvorvidt den klubløse islænding skal forsøge at spille sig til en kontrakt.

Se også: Tidligere Barca-profil kan stadig lande i OB

35-årige Eidur Gudjohnsen har været uden kontrakt siden udløbet af sidste sæson. Før det optrådte han hos belgiske Club Brugge.

Islændingen trænede i juli med hos OB, men dengang skete det kun, fordi hans søn var med i en turnering i Danmark.

0 kommentarer
Vis kommentarer