Annonce:
Annonce:

FCK-sejr på tyndt straffespark

Med hiv og sving hev københavnerne en 1-0-sejr hjem over Randers – men FCK’erne manglede en scoring for at nappe tredjepladsen fra kronjyderne

Alexander Kacaniklic tog bolden og sparkede straffe for FCK. (Foto: Jens Dresling)
Alexander Kacaniklic tog bolden og sparkede straffe for FCK. (Foto: Jens Dresling)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

PARKEN (Ekstra Bladet): Kampen i nationalarenaen mellem de danske vicemestre og Randers vil formentlig blive glemt relativt hurtigt, men to ting vil de to klubbers fans formentlig huske et stykke tid. FCK’erne vil mindes opgøret for, at det blev til et længe ventet gensyn med Christian Poulsen.

Den tidligere landsholdsspiller blev skiftet ind i kampens 88. minut. Han nåede at røre bolden en håndfuld gange og hver gang skete det til stor jubel fra lægterne, der var besat af skuffende 10.723 tilskuere.

TV: Ny AGF-nedtur: Ingen mål og tomme tribuner

Annonce:

Gæsternes fans vil formentlig huske kampen for noget ganske andet. Helt bestemt en episode efter 33 minutters spil. Her kom københavnernes højre back, Tom Høgli, i en løbeduel med gæsternes Alexander Fischer. Randers-spilleren havde beviseligt fat i nordmandens trøje, men omvendt vil man godt kunne hævde, at Høgli faldt mere end almindelig let i feltet.

Dommer Anders Poulsen var dog ikke i tvivl, da han prompte pegede på 11-meterpletten, hvorfra Alexander Kacaliknic sikkert eksekverede med sin anden scoring i FCK-trøjen.

Se straffesparket her:

Randers var hele kampen fint med i opgøret, men rigtig farligt blev det aldrig rigtigt fra de orangeklædte gæster, hvis første forsøg inden for målrammen blev sendt af sted efter en times spil. Viktor Lundbergs hovedstødsforsøg var dog ikke den store opgave for Stephan Andersen.

Kampens dramatiske højdepunkt indtraf et par minutter før pausefløjtet, da gæsternes målmand Karl-Johan Johnsson røg skævt ned på skulderen efter et sammenstød med Andreas Cornelius. Randers-keeperen lå længe og ømmede sig og endte med at lade sig udskifte med det, der lignede et brækket kraveben.

Annonce:

FC København kravler op på Superligaens fjerdeplads med sejren. Københavnerne kunne faktisk have overhalet Randers på ligaens tredjeplads, men de endte med at mangle et mål i det regnskab, der her efter 11. spillerunde afgør, hvor mange tv-penge de respektive klubber skal have udbetalt.

TV: Brøndby uddeler solid røvfuld

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: