Avis: FCK holder øje med 17-årig offensivspiller

FC København er blandt en række af klubber, der har et godt øje til den talentfulde offensivspiller Jack Lahne

Jack Lahne til højre i billedet. Foto: Ritzau Scanpix
Jack Lahne til højre i billedet. Foto: Ritzau Scanpix

Jack Lahne er kun 17 år gammel, men han spiller allerede fast for Brommapojkarna i Sveriges bedste række, og i denne sæson har offensivspilleren med rødder i Zambia scoret tre mål for klubben, der med to spillerunder tilbage har kurs mod nedrykning.

Offensivspilleren er qua sin unge alder på blokken mange steder, og ifølge Aftonbladet er FC København én af de klubber, der holder øje med Jack Lahne. Avisen skriver, at FC København så sent som onsdag aften var på plads for at besigtige Lahne, da Brommapojkarna tabte 0-1 på hjemmebane til IFK Norrköping. Jack Lahne var på banen i hele kampen.

Også repræsentanter fra Wolfsburg, Lille, FC Köln og Bursaspor var på plads på Grimsta for at kigge nærmere på talentet, der ikke lader sig forstyrre af den store interesse.

- Jeg tænker ikke så meget på det, jeg tænker mere på, hvad jeg kan gøre lige nu og her. Det er at blive bedre kamp for kamp. Så det var meget vigtigt at fokusere på den her kamp i stedet for alt det, der sker rundt om, siger Jack Lahne til den svenske avis og tilføjer:

- På sigt er målet at komme til udlandet, men på den korte bane er det at holde Brommapojkarna i Allsvenskan.

Jack Lahne er født i Zambia, men opvokset i Sverige og har repræsenteret fire svenske U-landshold. Hans kontrakt med Brommapojkarna udløber ved udgangen af 2020.

Se også: Klubdirektør forlader Juventus med gyldent håndtryk

Aiyawatt i selskab med blandt andre Jamie Vardy og Kasper Schmeichel mandag efter ulykken lørdag. Foto: Mike Egerton/AP Premier League - 1. nov. 2018 - kl. 06:39 Sønnen knust efter flystyrt: Udsender hjerteskærende hilsen

Se også: Sikke et selvmål: Udlejet Chelsea-spiller scorer - for Chelsea

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere