Avis: FCK sælger stjerneangriber

Federico Santander sælges ifølge BT til italienske Bologna for 45 millioner kroner

Federico Santander vil til en større liga, og det ser ud til at blive en realitet. Foto: Claus Bech, Ritzau Scanpix
Federico Santander vil til en større liga, og det ser ud til at blive en realitet. Foto: Claus Bech, Ritzau Scanpix

Der er gang i svingdøren i FC København for tiden - både i indadgående og udadgående retning.

Det kommer dog næppe som en særlig god nyhed for FCK-fansene, at klubbens helt store offensive stjerne Federico Santander tilsyneladende forlader klubben i sommerens transfervindue forud for sæsonen, der gerne skal sende københavnerne tilbage i toppen af dansk fodbold.

Ikke desto mindre mener BT at vide, at Santander er meget tæt på en aftale med italienske Bologna, der angiveligt betaler 45 millioner kroner for angriberen.

Ifølge BT skulle kontrakten blive underskrevet inden for de næste 48 timer.

Det kommer dog ikke som det helt store chok, at Santander sandsynligvis er på vej videre. Paraguayeren er således på udkig efter en ny udfordring i karrieren - og altså også i en større europæisk liga.

Ståle Solbakken fortalte dog for et par måneder siden, at man ville forsøge at overtale Santander til at blive.

Se også: Ståle vil holde på stjerne: Planen har ændret sig i FCK

Santander skiftede til FC København fra hjemlandet Paraguay og Club Guarani i 2015. Dengang erfarede Ekstra Bladet, at prisen lå på 23 millioner kroner, og dermed har FCK tjent ganske fint på Santander, hvis Bologna ender med at slå til med et bud på 45 millioner kroner.

FCK har inden for den seneste periode solgt Andrija Pavlovic og lejet Uros Matic ud. Derudover er Erik Johansson på vej væk, fordi han vil hjem til kæresten i Stockholm.

Federico Santander står noteret for 81 kampe i Superligaen. 37 mål er det hidtil blevet til. Bologna sluttede som nummer 15 i sidste sæsons Serie A.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Se også: Brøndby-træner vil svinge kniven: - De har ikke grebet chancen

Se også: Klub-boss bekræfter forhandlinger: Vil købe FCK-stjernen fri nu

Michael Silberbauer måtte tjekke ud af landsholdslejren kort inden VM i Sydafrika i 2010. Her kører han væk fra hotellet. Foto: Thomas Sjørup Sport og Spil Fik hård besked inden VM: 'Jeg nåede ikke at sige farvel'

148 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere