Annonce:
Annonce:

Bedst og værst: Her er dommen over FCK's super-sæson

Ekstra Bladet er dykket ned i karaktererne fra FC Københavns 31 første Superliga-kampe i denne sæson. Se resultatet, og find ud af, hvad manager Ståle Solbakken mener om det

Thomas Delaney er nu i Werder Bremen, men i efteråret gjorde han det fremragende i FCK og topper Ekstra Bladets karakterliste. Foto: Jens Dresling
Thomas Delaney er nu i Werder Bremen, men i efteråret gjorde han det fremragende i FCK og topper Ekstra Bladets karakterliste. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Spillerne siger, at de aldrig ser dem. Og alligevel ved de altid, hvad de har fået...

Vi taler naturligvis om karakterer. I fodboldens verden er der eksamen hver weekend, og Superliga-spillerne kan efter kampen læse dommen i Ekstra Bladet.

Skalaen går fra 0 til 6. Fra det hele gale til det helt geniale.

- Jeres karakterer vil aldrig være de samme som en træners karakterer. Vi skal vide lidt mere om, hvad det taktiske billede er og sådan.

- For mig er det mere underholdning end fakta, men sådan er det, siger FCK-manager Ståle Solbakken, der dog gerne leger med og kommer med sine kommentarer til Ekstra Bladets karakterer.

FC København dominerer ikke overraskende toppen af listen. Fem ud af de seks øverste på Ekstra Bladets karakterliste er fra de forsvarende og også kommende mestre.

Annonce:

Kun Brøndbys Hany Mukhtar formår at kile sig ind mellem de suveræne FCK'ere, der fredag aften kan sikre sig guldet med blot uafgjort mod FC Nordsjælland i Farum Park.

***

Bedste spiller:

Thomas Delaney var en særdeles vigtig brik på den centrale midtbane hos FCK. Foto: TV3 Sport
Thomas Delaney var en særdeles vigtig brik på den centrale midtbane hos FCK. Foto: TV3 Sport

Han var fremragende i sidste sæson. Og endnu bedre i denne. Thomas Delaney var en urkraft i efteråret, og den nuværende Werder Bremen-spiller er både den FCK’er og Superliga-spiller med det højeste karaktersnit i Ekstra Bladet (4,0).

Inden turen til Tyskland spillede han 19 Superliga-kampe og lavede seks mål.

Ludwig Augustinsson og Andreas Cornelius deler andenpladsen med et snit på 3,75, mens William Kvist og Mathias 'Zanka' Jørgensen har henholdsvis 3,62 og 3,61 på de næste pladser.

Ståle Solbakken:

- Det kan nok være rigtigt med Thomas, men i min verden skulle han have været i endnu hårdere konkurrence med tre-fire andre. Erik Johansson burde have ligget højere på jeres liste.

***

Annonce:


Dårligste spiller:

Kasper Kusk har ikke haft nogen stor sæson i FCK. Foto: Jens Dresling
Kasper Kusk har ikke haft nogen stor sæson i FCK. Foto: Jens Dresling


Den tidligere Aston Villa-spiller Jorés Okore vil næppe se tilbage på sin første sæson i hovedstaden med glæde. Det var en rusten udgave af Okore, der vendte hjem, og med suveræne ’Zanka’ og Johansson foran sig, har han ikke fået mange muligheder.

Hans snit er 2,33. Det er dog kun baseret på tre kampe, og det er et meget spinkelt grundlag at dømme ham på.

Derimod har Kasper Kusk fået karakter 18 gange og lander på 2,61 i snit og har reelt været dårligste FCK'er ifølge karaktererne.

Ståle Solbakken:

- For Kasper handler det om to ting. Han kunne have gjort det bedre, og det ved han selv, men samtidig er det sværere at spille, når du hele tiden har kniven for struben og skal kæmpe lidt for det.

- Og så har han haft en del indhop, og det kan være svært at komme ind, når kampen er afgjort, eller et resultat skal køres hjem.

***

Højeste karakter:

På blot 13 minutter scorede Pavlovic hattrick mod Lyngby. Foto: TV3 Sport
På blot 13 minutter scorede Pavlovic hattrick mod Lyngby. Foto: TV3 Sport

På Ekstra Bladet er vi hårde, men retfærdige. Vi kaster ikke om os med topkaraktererne, og kun én gang i denne sæson er det lykkedes en FCK’er at score det magiske 6-tal for en genial præstation.

Annonce:

Karakteren tilfaldt Andrija Pavlovic, der 30. april skulle bruge under 13 minutter på at score hattrick mod Lyngby.  Karakteren 5 er blevet uddelt mange gange. Både Augustinsson og Cornelius har prøvet det fem gange.

Ståle Solbakken:

- Det er svært at gå igennem alle kampene, men Pavlovics tyve gyldne minutter mod Lyngby var jo sådan, at alle ønsker, at en angriber skal optræde.

- Men ellers  husker jeg Cornelius og Santanders præstationer i udekamp mod FC Midtjylland, hvor vi vandt 3-1. De var rigtig, rigtig gode.

***

Laveste karakter:

Pavlovic har manglet den sidste skarphed i for store dele af den indeværende sæson. Foto: Lars Poulsen
Pavlovic har manglet den sidste skarphed i for store dele af den indeværende sæson. Foto: Lars Poulsen

Der er ikke uddelt nogen 0’er til FCK’ere, og vi har altså ikke ment, at nogen burde skifte idrætsgren. Ti gange er der blevet givet 1-taller, og halvdelen af gangene er det Andrija Pavlovic, der har fået dem.

Dermed ’slår’ han Kasper Kusk, der tre gange har fået det kedelige 1-tal. Også Jorés Okore og Benjamin Verbic har fået 1 i denne sæson.

Ståle Solbakken:

- Jeg tror, at det handler meget om forventninger. Andrija Pavlovic har været tredjeangriber og ofte kommet ind.

Annonce:

- Han har villet vise en masse, når han var med, men så bliver det tit for desperat og stresset.

***

Højdespringeren:

Pavlovic i aktion mod OB i Parken. Foto: Lars Poulsen
Pavlovic i aktion mod OB i Parken. Foto: Lars Poulsen

Andrija Pavlovic
er den spiller hos mesterholdet, der har oplevet den største fremgang fra efterår til forår.

Den tidligere ligatopscorer i Serbien lå på et beskedent snit på 2,5 i efteråret, hans forårssnit er på 3,14 – naturligvis godt hjulpet på vej af topkarakteren 6 mod Lyngby.

Også Rasmus Falk har hævet sit niveau. Han lå på 3,26 i snit i efteråret, i foråret lyder hans snit på 4,0. På grund af en skade han han kun fået tre kampe efter jul.

Ståle Solbakken:

- Pavlovic har fået mere og mere spilletid og lidt mere selvtillid. Det kulminerede i kampen mod Lyngby, og så må vi se, om han kan tage et skridt mere, for det trænger han til.

***

Annonce:

Nedturen:

Jan Gregus har haft visse problemer med at tilpasse sig FCK. Foto: Jens Dresling.
Jan Gregus har haft visse problemer med at tilpasse sig FCK. Foto: Jens Dresling.

Slovakiske Ján Gregus har haft vanskeligt ved at finde fodfæste på københavnernes midtbane efter sit sommerskifte fra Jablonec. Først stod Delaney og Kvist i vejen, og nu hedder Solbakkens foretrukne duo Matic og Kvist.

Gregus lå på respektable 3,1 i snit i efteråret, men hans forårssnit er blot er 2,33. Kasper Kusk har oplevet en nedgang fra 2,82 til 2,29, og også Youssef Toutouh er dalet en smule: Fra 3,46 til 3,1.

Ståle Solbakken:

- For Gregus handler det om, at Matic har fået lov at komme ind og spille på den centrale midtbane, og det har Ján nok være lige præget af det.

- Men jeg synes egentlig, at han har gjort det godt, når han er kommet ind og også været afgørende i nogle kampe. Som pokalsemifinalen senest for eksempel.

***

Bedste kamp:

Matic driver bolden frem ad banen i kampen mod Horsens. Foto: Jens Dresling
Matic driver bolden frem ad banen i kampen mod Horsens. Foto: Jens Dresling

5. marts spillede FC København sin - i hvert fald karaktermæssigt - bedste kamp. I Parken slog de Horsens 5-0 og blev belønnet med fine karakterer over hele linjen. Det gav et holdsnit på 4,0. I denne sæson har kun Brøndby gjort det bedre (i 7-0-kampen over AGF).

Annonce:

Det er bemærkelsesværdigt, at fire ud af fem af FCK’s bedste præstationer blev leveret inden for sæsonens første ti runder.

Ståle Solbakken:

- Cifrene fortæller jo, at det var en god kamp ... men det var ikke den kamp, som man som træner tænker tilbage på som den bedste.

- For mig var det Brøndby på udebane, hvor vi midt i en Brøndby-eufori spiller en gennemsolid kamp på alle parametre og vinder 1-0.

***

Værste kamp:

Andreas Cornelius beskytter kuglen i en kampen mod SønderjyskE. Foto: Anders Brohus
Andreas Cornelius beskytter kuglen i en kampen mod SønderjyskE. Foto: Anders Brohus

Selv på dårlige dage har FC København formået at vinde. Som for eksempel da de med møje og besvær vandt slutspillets første kamp på udebane mod SønderjyskE i 27. runde.

I den kamp endte holdets gennemsnit på 2,77, og det er det laveste, som Ståle Solbakkens tropper har scoret i denne sæson.

Det er i øvrigt sket to gange. Den anden gang var 1-1’eren hjemme mod AaB i 6. runde.

FCK-spillet haltede en smule i begyndelsen af 2017, og fire ud af deres karaktermæssigt fem dårligste præstationer blev leveret fra 21. til 27. spillerunde.

Ståle Solbakken:

- Jeg kan sagtens være enig i, at det var den kamp mod SønderjyskE, der var vores dårligste...

Ærgrelse i FCK: Kultspiller kan have spillet sidste kamp

Husker du dem? Her er FCK's største salg

Superliga-profils gribende historie: Mor rejste - og han så hende aldrig igen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: