Bendtner afslører: Det nummer ville jeg hellere have haft

Nicklas Bendtner ville hellere have haft et andet nummer på ryggen end 32

Søndag fik Bendtner startdebut i Parken. Se højdepunkter og hør Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, analysere opgøret. Producer/video: Lasse Brøndal/Discovery Networks Danmark

Superligaen er efterhånden ved at vænne sig til, at Nicklas Bendtner er landet.

Angriberen render rundt i FCK's hvide trøje med nummer 32 på ryggen. Et legendarisk rygnummer i hovedstadsklubben, som Peter Møller tidligere optrådte i.

Nicklas Bendtner ville dog hellere have haft et helt andet nummer end 32, hvis den tidligere Arsenal, Wolfsburg og Rosenborg-spiller havde haft frit valg på alle hylder.

- Jeg havde nogle forskellige muligheder. Selv ville jeg gerne have haft nummer 52, fordi det er sådan lidt mit nummer, siger Nicklas Bendtner til FCK og fortsætter.

Det blev ikke B52 i FCK. Foto: Tariq Mikkel Khan
Det blev ikke B52 i FCK. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Men FCK kører med numrene hertil og ikke længere, så ud fra de valg, jeg havde at vælge imellem, så tænkte jeg, at 32 ville være et godt nummer, fordi det var båret af en stor spiller i FCK, og hvis jeg kunne fylde det ud på samme måde, så vil det være en vellykket mission.

- Så vil jeg skrive en kontrakt, der vil gøre, at jeg vil blive i København i længere tid, lyder det fra Nicklas Bendtner på FCK's Twitter-profil.

- Det er jo et legendarisk nummer i FCK grundet Peter Møller, som var en stor spiller for klubben. Det er et legendarisk nummer rundt omkring i verden med Magic Johnson og Shaquille O'Neal, siger Nicklas Bendtner.

Nummer 32 forlader Hobro Stadion efter Superliga-premieren. Foto: Claus Bonnerup
Nummer 32 forlader Hobro Stadion efter Superliga-premieren. Foto: Claus Bonnerup

Nicklas Bendtner bar tidligere trøje nummer 52, B52, i både Arsenal og Sunderland, mens han i Wolfsburg valgte et mindst lige så akavet angribernummer - nummer 3.

I Rosenborg havde Nicklas Bendtner nummer 9 på ryggen.

Nicklas Bendtner fik sine første minutter i FCK-trøjen i en reserveholdskamp mod Brøndby. Den 31-årige angriber spillede 1. halvleg og kom ikke på scoringstavlen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Beviset: FCK skreg på Bendtner

Se også: Rejser kloden rundt for at møde Bendtner

Bendtner nettede to gange i reserveligaderbyet mod Brøndby. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix FC København - 15. okt. 2019 - kl. 15:26 Så lynede Bendtner: Dobbelt målscorer mod Brøndby

Se også: Storslået hæder: FCK-komet i selskab med Barca-unikum

27 kommentarer
Vis kommentarer