Bendtner-bal og kæmpe drama

Der var masser af chancer, underholdning og intensitet samt en højlydt hjemmebanedebut til Nicklas Bendtner, men målene manglede

Løverne og Ulvene delte i intenst topbrag

PARKEN (Ekstra Bladet): Der var masser af action og underholdning i Parken, men målene manglede, da FC København og FC Midtjylland delte med 0-0.

Dermed er midtjyderne fortsat fire point foran københavnerne i toppen af Superligaen.

Forventningerne var høje, og de blev indfriet fra start i et højt opskruet tempo i en stemningsladet kulisse, der endda havde fået fint fodboldvejr med sig på dagen.

De gæstende ulve havde selvtillid nok til at vise tænder og lægge et højt pres i løvernes egen hule, og det gav faktisk farlige situationer i begge ender.

Midtjyderne var farlige fra start, og FCK-keeper Karl-Johan Johnsson, der igen havde fortrængt Sten Grytebust til bænken, fik hurtigt nok at se til, da Emiliano Marcondes efter bare to minutter headede fra nært hold og tvang svenskeren til at vippe bolden over mål.

To offensive profiler, FCK’s Viktor Fischer og FCM’s Evander, satte veloplagt sig selv i centrum for løjerne, og brasilianeren viste sig først frem med et nærgående advarselsskud.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 15  FCM træner Brian Priske skælder ud Foto: Lars Poulsen
2 af 15  FCKs Viktor Fischer raser, da han bliver skiftet ud. Foto: Lars Poulsen
3 af 15  FCK træner Ståle Solbakken var rasende Foto: Lars Poulsen
4 af 15  Dommer Jakob Kehlet viser FCMs Awer Mabil ud.Foto: Lars Poulsen
5 af 15  FCK muren og Nicklas Bendtners hoved redder et skud fra FCMs Evander Foto: Lars Poulsen
6 af 15  FCKs Nicklas Bendtner ærgrer sig. Foto: Lars Poulsen
7 af 15  FCKs Nicklas Bendtner i græsset. Foto: Lars Poulsen
8 af 15  FCKs Nicklas Bendtner Foto: Lars Poulsen
9 af 15  FCMs Sory Kaba og FCKs Jens Stage var ikke helt enige. Foto: Lars Poulsen
10 af 15  Rasmus Falk FCK og Frank Onyeka i nærkamp Foto: Lars Poulsen
11 af 15  FCKs målmand Karl-Johan Johnsson spræller. Foto: Lars Poulsen
12 af 15  FCK erne Carlos Zeca og Viktor Fischer stopper FCMs Sory Kaba. Foto: Lars Poulsen
13 af 15  Ærgelse fra FCMs Sory Kaba. Foto: Lars Poulsen
14 af 15  FCK erne Pieros Sotiriou og Carlos Zeca kan ikke stoppe FCMs Sory Kaba. Foto: Lars Poulsen
15 af 15  FCKs Jens Stage når højest. Foto: Lars Poulsen
 

Fra det 12. til det 24. minut var det så danskeren, der satte sig igennem som chanceskaber via tre gode løb.

Efter en dribletur ned langs baglinjen serverede han skråt bagud for Jens Stage, som dog måtte se sit skud blokeret. Dernæst var det Rasmus Falk, der forsømte at konvertere hans gode oplæg, og endelig var han selv synderen da han løb sig fri i dybden og brændte på Jesper Hansen.

Og så fulgte Evander op på sit advarselsskud, da han tog et kort tilløb til et frispark langt udefra. Bolden smadrede mod overliggeren, og mens FCK-keeperen rullede helt væk fra sig mål, kunne Erik Sviatchenko sende riposten i den tomme kasse.

Glæden blev dog kort, for dommer Jakob Kehlet annullerede for offside.

Efter en god halv time krævede de mange nærkampe sit første offer. Alexander Scholz og Pieros Sotiriou stødte hovederne sammen i en duel. Begge fik lægehjælp og fortsatte kort efter, men FCM-stopperen kom ikke på banen efter pausen.

Fire minutter inde i anden halvleg måtte Mikael Andersson bide i græsset efter at have mødt Victor Nelssons støvle med maveregionen, og stemningen på banen blev i det helt taget lidt mere intens. Det komme til udtryk, da FCK’erne længe fortsatte spillet, mens Evander lå på banen, og hans holdkammerater appellerede til fairplay-pause.

Jens Stage kom godt op til et frispark fra Pierre Bengtsson men headede over, og i den anden ende tog et indlæg fra Awer Mabil overliggeren, men stadig manglede målene som topkamps-krydderi.

Bendtner fik hjemmebanedebut. Foto: Lars Poulsen
Bendtner fik hjemmebanedebut. Foto: Lars Poulsen
 

Nicklas Bendner, der før kampen blev præsenteret og fik både blomster og brøl fra tribunerne, begyndte at varme op til hjemmebanedebut. 

Midtjyderne sad i en halv snes minutter helt på kampen, og krydderiet var tæt på at komme fra Dijon-indkøbet Sory Kaba, da han i det 65. minut flot mødte et hjørnespark og headede på opstanderen.

I det 71. minut kom så den brølende forløsning, og Bendtner havde god tid på sidelinjen til at klappe tilbage til de hujende fans, mens Carlos Zeca modtog behandling. Han byttede med Michael Santos.

Skulle man have udbytte af Bendtners luftstyrke, krævede det selvsagt nogle skarpe indlæg, men de udeblev og ude på banen har den tidligere landsholdsangriber tydeligvis endnu ikke fart til at være med i et topbrag i Superligaen.

Det blev lagt syv minutter til den anden halvleg, som var knap så velspillet som den første, og midtvejs i forlængelsen steg Bendtner så stærkt til vejrs på Zecas frispark og headede på tværs af feltet. Her fik indskiftede Mohamed Daramy dog ikke ordentligt ram på den store chance.

Se også: Brøndby udstillet: Femte nederlag på stribe
Se også: Mareridtet fortsætter: Målene væltede ind
Se også: Dansk spiller politianmeldt: Får hårdeste straf i nyere tid

453 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere