Bendtner færdig i FCK

Den 31-årige tidligere landsholdsstjerne får ifølge Ekstra Bladets oplysninger ikke forlænget sin aftale med FC København. Nyheden om ’ikke-forlængelsen’ med Bendtner meldes ud i løbet af tirsdagen

Nicklas Bendtner er færdig i FC København. Den 31–årige angriber får ikke forlænget sin aftale med de danske mestre.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har manager Ståle Solbakken truffet sin beslutning, og nyheden om ’ikke-forlængelsen’ bliver meldt ud i løbet af tirsdagen.

FC København smed en bombe, da de i sensommeren kort før transfervinduets lukning skrev kontrakt med den tidligere landsholdsprofil.

Skader hos Jonas Wind og Dame N’Doye og et mislykket forsøg på at hente svenske Isaac Kiese Thelin fik Solbakken til at tage chancen med kontraktløse Bendtner.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bendtner, der her ses i selskab med Andreas Bjelland, scorede en gang i løbet af efteråret - i pokalkampen mod FC Nordsjælland. Foto: Lars Poulsen
Bendtner, der her ses i selskab med Andreas Bjelland, scorede en gang i løbet af efteråret - i pokalkampen mod FC Nordsjælland. Foto: Lars Poulsen

Men nummer 32’s karriere i FCK blev kort.

Bendtner har i løbet af efteråret blot spillet ni kampe og i alt 406 minutter, og scoringen i pokalkampen mod FC Nordsjælland tilbage i slutningen af oktober endte med at blive hans eneste i den hvide trøje.

Han var uheldig at løbe ind i en skade, der betød, at han missede den sidste måneds tid af efterårssæsonen, og det har naturligvis ikke hjulpet ham i jagten på en ny aftale. 

Indhoppet mod FC Midtjylland 10. november blev hans sidste kamp for FCK, og han har ikke været en del af Solbakkens kamptrup i de sidste uger af 2019.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nicklas Bendtner har trænet godt, men ikke overbevist i kamp. Foto: Lars Poulsen
Nicklas Bendtner har trænet godt, men ikke overbevist i kamp. Foto: Lars Poulsen

Efteråret igennem har nordmanden slået fast, at der ikke ville blive truffet nogen beslutning, før sidste kamp var spillet, og han har afvist at tale om det.

- Alt det der kommer i morgen (tirsdag, red.), var det eneste, som Solbakken ønskede at sige om Bendtner-beslutningen efter 2-1-sejren over OB i efterårets sidste kamp.

Ekstra Bladet erfarer dog, at Nicklas Bendtner har fået besked om beslutningen, der altså ikke faldt ud til hans fordel.

Selv om Danmarks mest omtalte angriber har trænet upåklageligt og holdt sig på dydens smalle sti i efteråret, har han i kamp ikke kunnet overbevise Ståle Solbakken.

Nicklas Bendtner må efter kun tre og en halv måned tage afsked med hjerteklubben, og det store spørgsmål er nu, hvor turen går hen for den nu forhenværende nummer 32, der midt i januar selv runder 32.

Se også: Stort FCK-comeback: Alt vendt på hovedet på to minutter

1. division - 16. dec. 2019 - kl. 21:46 Stak af fra politiet: - Jeg er på vej til Sverige

Se også: UEFA straffer DBU for tilskuerballade

Se også: Laudrups overskud styrtdykker

Flere Brøndby-spillere er formentlig ansat på forskerordningen, viser Ekstra Bladets research. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Disse 32 Superliga-profiler får stor skatterabat

 

309 kommentarer
Vis kommentarer