Bendtners debut: Her er dommen

Der var enorm hype om Nicklas Bendtners Superliga-debut, men den ny FCK-stjerne faldt sammen med holdet i Hobro

HOBRO (Ekstra Bladet): Nicklas Bendtner kom til byen, men måtte rejse tomhændet hjem fra Himmerland. Uden mål, uden point og uden egentlig rigtig at få sat sit aftryk på kampens gang i sin Superliga-debut.

Det sitrede ellers på alle de rigtige måder i Hobro søndag. Det er som regel stort på disse kanter, når hold som AaB, Brøndby og FCK lægger et smut forbi.

Det gjorde det ikke mindre stort, at Nicklas Bendtner var om bord på den holdbus, der svingede ind på Amerikavej 9 klokken 14.27.

Nicklas Bendtner gør sin entré i Hobro. Foto: Claus Bonnerup
Nicklas Bendtner gør sin entré i Hobro. Foto: Claus Bonnerup
 

Det er i hvert fald sjældent set med den bevågenhed, der var på udeholdets ankomst i Superligaen. Både fra pressen, men så sandelig også fra nysgerrige himmerlændinge.

Ståle Solbakken havde på forhånd sagt, det ikke ville blive til mere end 10-15 minutter til Nicklas Bendtner. Og det var KUN, hvis københavnerne skulle jagte et mål.

Det skulle de. Bagud 1-2 med små 20 minutter igen blev det Bendtner-tid for første gang i Superligaen.

Nicklas Bendtner var en trussel i luftrummet, men var ikke i nærheden af mål. Foto: Claus Bonnerup
Nicklas Bendtner var en trussel i luftrummet, men var ikke i nærheden af mål. Foto: Claus Bonnerup
 

Indskiftningen gav et blandet lydbillede. FCK-fansene gjaldede ’Bendtner’ på livet løs, mens de mest hardcore Hobro-fans peb og piftede. Dog var der også spredte klapsalver fra hjemmefansene. Det er vel det, Nicklas Bendtner kan.

FCK-angriberen skabte uro i Hobros bagkæde, og han har en fysik, så selv velvoksne Rasmus Minor kom på overarbejde.

Men lad os nu være ærlige. Det var sgu lidt som at få en blød pakke som syvårig en juleaften. Ganske brugbart - men ikke helt den action man, som stod øverst på ønskesedlen.

Der var både skidt og kanel fra Bendtner, der faldt med resten af FCK-kollegaerne i Hobro. Foto: Claus Bonnerup
Der var både skidt og kanel fra Bendtner, der faldt med resten af FCK-kollegaerne i Hobro. Foto: Claus Bonnerup
 

FCK’s nye nummer 32 manglede timing og havde for store bevægelser i feltet. Nu var han nogle få minutter fra at få en officiel karakter fra EB, men hvis han skulle have haft én, så havde karakteren ikke sneget sig over 2.

- Det var lige ved og næsten. Både for holdet og jeg. Jeg synes i bund og grund, det var et fint indhop, men det fungerede ikke i sidste ende, sagde Nicklas Bendtner selv efter kampen, inden han fortsatte.

- Det var totalt fedt at være tilbage. Det var helt specielt at trække trøjen over hovedet og komme ind. Der var en fed stemning. Det var bare ærgerligt, at vi må rejse hjem med et nederlag, lød det fra giraffen selv.

Ståle Solbakken havde som ventet placeret Bendtner på bænken og fik som forventet, da angriberen kom ind. Foto: Claus Bonnerup
Ståle Solbakken havde som ventet placeret Bendtner på bænken og fik som forventet, da angriberen kom ind. Foto: Claus Bonnerup
 

Ståle Solbakken havde ikke den store lyst til at tale om Bendtners debut. For ham var det naturligvis ikke det mest bekymrende. Nu har FCK tabt i Riga, Aalborg og Hobro inden den vigtige uge med EL-gruppespil og topkamp mod FCM.

- Det var forventeligt, hvad Nicklas præsterede. Vi havde brug for en boksspiller, og den rolle udfyldte han. Han skabte uro og nogle halve chancer. Mere var der ikke i det, sagde den norske manager.

Ståle Solbakken havde egentlig ret. Det var en stor skikkelse, der indtog Hobro og Superligaen. Men det er ikke en Nicklas Bendtner, der går ind og leverer mirakler fra dag et eller river FCK op fra den mini-krise, man er havnet i.

Men en gave til Superligaen – det er han. Og mon ikke, der bliver smadder på, når han får sin hjemmebanedebut i et propfyldt Parken mod FC Midtjylland…

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Minut for minut: Sådan forløb Bendtners debut:

14.27: FC Københavns spillerbus ankommer til Hobro Stadion. Fremmødet foran bussen er stort. Det plejer ellers ikke være interessant, når gæsterne gør entré.

Bendtner ankommer til Hobro. Foto: Claus Bonnerup
Bendtner ankommer til Hobro. Foto: Claus Bonnerup
 

14.29: Nicklas Bendtner træder ud, tager sin rullekuffert og går hen til pressen.

14.30: - Jeg har glædet mig meget. Nu er landskampspausen slut, og det bliver spændende at komme i gang. Jeg er med på bænken, fordi jeg er i god form og fit, sagde Nicklas Bendtner, inden han fortsatte ind på stadion

14.35: Nicklas Bendtner inspicerer banens beskaffenhed og giver interview til tv. Herefter sætter han kurs mod omklædningen.

Nicklas Bendtner og holdkammeraterne i katakomberne under Hobro Stadion. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner og holdkammeraterne i katakomberne under Hobro Stadion. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

15.24: Bendtner kommer som en af de sidste FCK’ere ud til opvarmningen. Han trisser ind i sine lyserøde støvler.

15.26: FCK’s reservespillere står i rundkreds og holder bolden i luften. Det er det gode gamle spil ’Gris’, hvor der er smølfespark til ham, der først mister bolden fire gange. De fleste smølfespark får unge Mohamed Daramy. Bendtner undslipper…

Bendtner under opvarmningen med resten af FCK-reserverne. Foto: Claus Bonnerup
Bendtner under opvarmningen med resten af FCK-reserverne. Foto: Claus Bonnerup
 

15.44: Alle FCK’ere smutter i omklædningen.

15.53: Don Ø og Lars Seier er dukket op på tilskuerpladserne i Hobro. De kan vinke til Bendtner og de øvrige FCK-reserver, der indfinder sig i udeholdets boks.

16.04: Der er ikke den store reaktion fra Bendtner, da Julian Kristoffersen bringer Hobro i front. FCK-angriberen sidder med armene over kors og tygger ivrigt på sit tyggegummi.

16.13: Bendtner stirrer tomt ud i luften i afmagt, da Sabbi pander værterne på 2-0. Det er samme reaktion fra hele FCK-bænken – bortset fra Ståle Solbakken. Han er noget mere på dupperne…

Ståle Solbakken havde som ventet placeret Bendtner på bænken og fik som forventet, da angriberen kom ind. Foto: Claus Bonnerup
Ståle Solbakken havde som ventet placeret Bendtner på bænken og fik som forventet, da angriberen kom ind. Foto: Claus Bonnerup

16.24: Så ryger Nicklas Bendtner op af stolen i jubel, da angrebskollegaen Michael Santos reducerer. Armene er over hovedet, og der klappes.

16.26: Den grønne overtrækstrøje trækkes over hovedet, og Bendtner lunter til opvarmning.

Bendtner sendt til opvarmning. Foto: Claus Bonnerup
Bendtner sendt til opvarmning. Foto: Claus Bonnerup
 

16.29: Bendtner planter bagdelen på bænken igen.

16.46: Pausefløjten lyder. Bendtner går ud med et smil på læben. Godt Ståle Solbakken ikke så det. Nordmanden var blæst i forvejen og lignede en tordensky.

17.03: Anden halvleg er lige fløjtet i gang, da Solbakken sender Bendtner, Holse og Daramy til opvarmning. Denne gang intensivt.

17.06: Okay, det var ikke så intensivt alligevel for Bendtner, der går i omklædningen. Måske er det debutnerver, der spiller et puds…

17.08: Bendtner er tilbage og genoptager den mere intensive opvarmning. FCK har brug for et mål.

17.23: Så sker det! Nicklas Bendtner smider overtrækstøjet. Nummer 32 skal på banen om få minutter.

Bendtner på vej mod debut. Foto: Foto: Bo Amstrup
Bendtner på vej mod debut. Foto: Foto: Bo Amstrup
 

17.26: Bendtner rejser sig og trækker op i shortsene, så de sorte underbukser ikke længere er synlige… FCK-fansene synger Bendtners navn igen og igen.

17.27: Så sker det. Bendtner erstatter Pieros Sotiriou. Knap 20 minutter får han.

17.33: Nicklas Bendtner er ved at komme frem til et indlæg fra Karlo Bartolec. Han mangler nogle centimeter for at nå frem.

Bendtner forsøgte, men timingen manglede. Foto: Claus Bonnerup
Bendtner forsøgte, men timingen manglede. Foto: Claus Bonnerup
 

17.34: Bendtner begår sit første Superliga-frispark, da han mister bolden til Mikkel Pedersen og river ham ned efterfølgende.

17.36: Langskud fra Bartolec. Bendtner samler op i feltet, men bevægelserne er for store.

17.37: Voldsom episode på det efterfølgende hjørne. Bendtner og Rasmus Minor tordner hovederne sammen. Intet ureglementeret fra Bendtner, og Hobro har deres med at tøjle Bendtner i luftrummet.

17.44: Bendtner kommer for sent til endnu et indlæg. Han skaber stor uro, men timingen mangler.

17.45: Minor rykker Bendtner ned i feltet i en nærkamp. FCK-angriberen appellerer for straffe. Den går ikke.

Bendtner vil have straffe. Det fik han ikke. Foto: Claus Bonnerup
Bendtner vil have straffe. Det fik han ikke. Foto: Claus Bonnerup
 

17.47: Bendtner når først på et hjørnespark. Hovedstødet går langt over, mens tillægstiden tikker af sted.

17.52: Peter Kjærsgaard blæser af efter seks minutters tillæg. Bendtner stopper sit løb, puster ud og bøjer sig langsomt ned for at løsne tapen på strømperne.

Premieren endte i et skuffende nederlag mod Hobro. Foto: Claus Bonnerup
Premieren endte i et skuffende nederlag mod Hobro. Foto: Claus Bonnerup
 

17.53: Nicklas Bendtner er første mand nede hos FCK-fans for at takke for støtten. Han trasker tydeligt skuffet ud.

18.15: Nicklas Bendtner møder pressen. Både tv og den skrivende.

18.26: Der skrives autografer i regnen til de fremmødte børn. Herefter er det direkte i bad.

18.40: FCK-bussen får sidste mand om bord og damper hjem mod hovedstaden. Bendtners Superliga-debut er overstået.

Farvel og tak. Første FCK-kamp er i historiebøgerne for Nicklas Bendtner. Foto: Claus Bonnerup
Farvel og tak. Første FCK-kamp er i historiebøgerne for Nicklas Bendtner. Foto: Claus Bonnerup

Bendtners debuter i billeder

1 af 9  25/10 2005 Debut for Arsenal mod Sunderland.
2 af 9  5/8 2006 Debut mod Colchester for Birmingham
3 af 9  5/8 2006 Scorer sejrsmålet for for Birmingham i kampen mod Colchester
4 af 9  10/9 2011 debut mod Chelsea for Sunderland.
5 af 9  10/9 2011 debut mod Chelsea for Sunderland.
6 af 9  22/9 2012 Debut for Juventus mod Chievo Verona.
7 af 9  30/8 2014 Debut for Wolfsburg mod Eintracht Frankfurt.
8 af 9  14/9 2016 Debut for Nottingham Forest mod Rotherham United.
9 af 9  29/3 2017 Debut for Rosenborg mod SK Brann.

 

Se også: Bendtner-debut i kæmpe fiasko

Se også: Bendtner: Penge betød mere end fodbold

 

168 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere