Beslutning taget: Landsholdsanfører dropper FCK

FCK har vist interesse gennem længere tid, men nu har den svenske landsholdsanfører taget beslutningen om at vende hjem, og han bliver præsenteret søndag

Transferupdate: FCK, FCM, BIF

- Nu har jeg snart været i udlandet i 12 år. Der skal meget til, at vi ikke flytter hjem til Helsingborg, men om det bliver HIF eller en nærliggende klub i Danmark, må vi se. FCK har vist stor interesse gennem længere tid. Jeg har ikke taget en beslutning endnu.

Se også: Ståle droppede svensk stjerne-køb: Tjener mere end hele FCK-truppen

Sådan lød det fra den svenske landsholdsanfører Andreas Granqvist i oktober om den store interesse fra de danske mestre fra FC København. Nu er beslutningen taget, og det bliver ikke noget match mellem FCK og 'Granen', for efter fem år i russiske Krasnodar så skifter den 32-årige svenske midterforsvarer hjem til Helsingborgs IF i den næstbedste række. Det skriver flere svenske medier - deriblandt Helsingborgs Dagblad og Aftonbladet.

- HIF har skrevet under med en af klubbens største indkøb nogensinde. Landsholdskaptajnen Andreas Granqvist flytter hjem efter VM ifølge sikre kilder, lyder lokalavisens store topnyhed.

Helsingborgs IF har da også kaldt til pressemøde søndag eftermiddag klokken 15.00, hvor der bliver præsenteret 'en af de største nyheder i moderne tid, dels for klubben, men også for svensk fodbold'. Ifølge lokalavisen bliver det på pressemødet offentliggjort, at Granqvist har underskrevet en flerårig kontrakt.

- Interessen for Andreas er enormt stor fra mange klubber. Ellers har jeg ingen kommentarer, lyder det fra spillerens agent Martin Dahlin til Aftonbladet.

Artiklen fortsætter under billederne

Andreas Granqvist (med 4-tallet her mod Italien) vender i bedste Daniel Agger-stil hjem fra udlandet til sin hjerteklub. Foto: AP
Andreas Granqvist (med 4-tallet her mod Italien) vender i bedste Daniel Agger-stil hjem fra udlandet til sin hjerteklub. Foto: AP
 

FCK-spillerne kan ikke glæde sig til at få svenske Andreas Granqvist. Foto: Lars Poulsen
FCK-spillerne kan ikke glæde sig til at få svenske Andreas Granqvist. Foto: Lars Poulsen

FCK har haft et skuffende efterår. Foto: /ritzau/Lars Poulsen Sport og Spil Sådan handler FCK, Nordsjælland og Helsingør i transfervinduet

Ifølge avisen kommer Granqvist til at være aktiv som spiller i Helsingborgs IF, så længe motivationen og kroppen holder, for derefter at overgå til en rolle i klubbens sportslige ledelse. Den svenske kaptajn får en sign-on-fee på 3,8 millioner danske kroner for at vende hjem til Helsingborg.

Selvom det altså ikke er officielt endnu, så er holdkammeraterne allerede begyndt at glæde sig.

- Det er et kæmpe boos for hele klubben, for Superettan og for svensk fodbold, hvis man lykkes med at hente sådan en profil, siger målmand Pär Hansson til Expressen.

- Han har sikkert en masse andre tilbud, som han i så fald takker nej til, og det vil være et tydeligt tegn på hans hjerte og passion for klubben, siger defensivspilleren Andreas Landgren til samme avis.

Ståle Solbakken har før talt varmt om Granqvist. Foto: Jens Dresling
Ståle Solbakken har før talt varmt om Granqvist. Foto: Jens Dresling

Sport og Spil EN TIMES TV om Superliga-klubbernes transfervindue: Her bør FCK forstærke sig

Så sent som i august talte Ståle Solbakken meget varmt om Granqvist, men han blev på det tidspunkt afskrækket af svenskerens lønniveau i Rusland.

- Vi har snakket med en Andreas Granqvist i Krasnodar, men han tjener mere end hele vores trup tilsammen. Så det bliver ikke nu. Det løb er kørt. Alle de løb er kørt, sagde Solbakken dengang til klubbens hjemmeside, hvor også Erik Sviatchenko var et emne, men man endte med Vavro og Lüftner.

Det forlyder i svenske medier, at Granqvist tjener, hvad der svarer til 23 millioner danske kroner om året i russiske Krasnodar, hvor kontrakten udløber til sommer, hvor Granqvist som anfører skal styre Sverige ved VM-slutrunden i netop Rusland.

Helsingborgs IF rykkede forrige sæson ned fra Allsvenskan til Superettan, hvor man i første forsøg ikke formåede at rykke tilbage i den bedste række, men nu gør de endnu et forsøg og det med årets spiller i Sverige på holdet.

Se også: Ro på, Brøndby-fans: Storklubs ønske er umuligt

Se også: Fik sparket af Ståle: Nu træner han med i ny klub

Newcastle har fået bud afvist på Nicolai Jørgensen, og de er nu klar til at smadre klubrekorden, og agenten fortæller om stor interesse. Foto: AP Premier League - 24. jan. 2018 - kl. 09:45 Vil smadre klubrekorden for dansker: 'Der er stor interesse for ham'

114 kommentarer
Vis kommentarer