Bliver næststørste aktionær i FCK: Det betaler rigmanden

Lars Seier ejer nu 22,55 pct. af aktierne i Parken Sport & Entertainment. Hvis han har købt af Lønmodtagernes Dyrtidsfond til samme pris som Erik Skjærbæk, har Seier betalt lige omkring 222,7 mio. kr.

Lars Seier er nu næststørste aktionær i Parken. Rigmanden har brugt over 200 mio. kr. på at købe sig ind. Hvad kommer det betyde? Ekstra Bladets sportsjournalister Mads Glenn Wehlast og Gisle Thorsen gør dig klogere her. Producer: Martin Lorentsen

Lars Seier er blevet 2.226.936 Parken-aktier rigere - og 222.693.600 kroner fattigere...

Finansmanden købte sig mandag ind i selskabet bag FC København, da han erhvervede sig en stor del af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiepost. Han købte 22,55 pct. af aktierne i selskabet, mens Erik Skjærbæk samtidig købte LD's sidste aktier.

Dermed er Skjærbæk nu største aktionær i Parken, og af en selskabsmeddelelse fremgår, at han har betalt 65 mio. kr. for de 650.000 'LD-aktier'.

Prisen per aktie har altså været 100 kr.

Lars Seier har også købt af LD, og har han i lighed med Erik Skjærbæk betalt 100 kr. per aktie, har han brugt lige omkring 222,7 mio. kr. på at blive storaktionær i Parken og få delejerskab over det fodbold, som han holder med.

Lars Seier havde mandag aften ikke kommentarer til sit opkøb.

Han er i San Francisco og har en travl mødekalender, men torsdag er der indkaldt til pressemøde i Parken, hvor den nye storaktionær vil fortælle yderligere om sine planer.

Lars Seier er kommet meget i Parken i forbindelse med koncerter og FCK's kampe, og Saxo Bank havde i Lars Seiers tid en skybox i Parken.

Rigmanden ejer desuden Danmarks eneste trestjernede Michelin-restaurant, Geranium, der har til huse på 8. sal i Parken.

Han er nu næststørste aktionær med sine godt 22,5 pct. af aktierne. Erik Skjærbæk har ca. 29,8 pct., mens Karl Peter Korsgaard Sørensen sidder på omtrent 20,5 pct. af aktierne.

Parken-aktien sluttede mandag i kurs 99,6, men er her til morgen allerede steget.

Se også: Sky Sports: Tottenham lurer på Skov

Se også: FCK-ikon siger farvel: - Jeg har siddet alt, alt, alt for længe

For Jonas Kamper udløste faderens pludselig død en sorg, som han skulle have været bedre til at udtrykke. Nu udgiver hans søster en bog, hvor hans følelser er gengivet. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Fodboldstjerne mistede far: Det skal være okay at sørge

Det kan blive lidt for spændende, når FCM's udsendte er afsted til Nigeria for at finde spillere som Rilwan Hassan til deres akademi (Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix) Sport og Spil Skulle finde stjerne: Truet med en AK-47

70 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere