Annonce:
Annonce:

Bøjer sig i støvet for Haaland og co.

FC København erkender, at de var chanceløse i opgøret mod et utroligt Manchester City-mandskab

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

- Det bedste hold, jeg nogensinde har mødt.

Sådan lyder de anerkendende ord fra Lukas Lerager, efter FC København onsdag aften løb ind i en 5-0-afklapsning mod stjernerne fra Manchester City.

Det kunne endda være endt meget værre, og der er derfor heller ikke andet at gøre end at bøje sig i støvet, lyder det fra FCK-lejren efter kampen.

- De ved hele tiden, hvad de skal gøre og flytter bolden ekstremt hurtigt, forklarer Lerager, der også har mødt Paris Saint-Germain i sin karriere.

Alligevel følte han, at Pep Guardiolas mandskab var et niveau over.

FCK kunne intet stille op mod Manchester City, der dominerede fra start til slut. Foto: Tariq Mikkel Khan
FCK kunne intet stille op mod Manchester City, der dominerede fra start til slut. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

- De har vel verdens bedste træner, og det ser du også med den måde, de spiller fodbold på. Det er virkelig et godt hold.

Samme ordlyd kommer fra FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, der på sidelinjen blot kunne se til, mens verdensstjernerne udfoldede sig i regnen på Etihad Stadium.

Annonce:

- Det er aldrig rart at tabe 5-0, og da vi går på den bane, er det selvfølgelig med et mindset om at lave det store mirakel og hive et kryds hjem til København. Men vi må bare sige, at vi mødte overmagten, ligesom hundrede andre hold har gjort.

- Vi tabte meget fortjent 5-0, men når man er i det, er det ikke en rar følelse.

Umenneskelige Haaland
Der skulle da også blot gå syv minutter, før hjemmeholdet bragte sig i front. Og selvfølgelig var det spilleren over dem alle - Erling Haaland - der kom på tavlen.

Det norske angrebsfænomen spillede blot de første 45 minutter af onsdagens opgør, men formåede alligevel at score to gange.

Erling Haaland er ustoppelig foran mål og skulle kun bruge lidt over en halv time, før han havde scoret to gange. Foto: Tariq Mikkel Khan
Erling Haaland er ustoppelig foran mål og skulle kun bruge lidt over en halv time, før han havde scoret to gange. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Særligt starten ærgrer Neestrup, der godt vidste, at det ville være op ad bakke derfra.

- Man håber jo altid på, at man får den bedst mulige start, og alle ved godt, at det bliver svært derfra. Men et eller andet sted er vi også forberedte på, at det kunne ske, for det er sket så mange gange før, når City og han (Haaland, red.) har spillet.

- I momentet tænker man 'lort', men vi må videre.

Annonce:

FC København-keeperen Kamil Grabara havde nok at se inde i målet, og han roser især for det, Erling Haaland leverede.

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Faktisk afslørede City-stjernen Jack Grealish i et interview efter kampen, at Grabara overfor ham havde kaldt nordmanden for 'umenneskelig'. Det uddybede han selv efterfølgende.

- Den måde, han sparker til bolden på. Det er uforudsigeligt. Jeg skal ikke tage noget fra Grealish eller de andre, men med dem kan man på en eller anden måde forudsige og reagere alt efter, hvad de gør, fortæller den polske målmand.

- Med ham må du bare vente, og når du venter, så sætter han bolden det rigtige sted, og så er du hjælpeløs. 

Allerede lørdag venter et vigtigt opgør for FC København, når Superligaens førsteplads, FC Nordsjælland, gæster Parken, inden Manchester City drager en tur til den danske hovedstad.

Det omvendte Champions League-opgør spilles tirsdag.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også:

Annonce:

Ydmygelse i Manchester: City knuser FCK

Manchester Citys brutale sheik: Billioner, krigsforbrydelser og undertrykkelse

Intern uro i FCK-toppen: Millionærer i magtkamp

Heftig telefonaktivitet: - Han sidder dernede

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: