Bombede til træning: FCK-stjerne tæt på comeback

FCK-manager Ståle Solbakken forventer at gøre brug af Dame N'Doye i den kommende uge, der bryder på tre kampe for københavnerne

FCK fik en god optakt til kampen mod Dynamo Kiev, da de søndag slog Esbjerg fB. Se højdepunkter og hør analyse fra Ekstra Bladets sportschef her.

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Han hev noget efter vejret, men boldene blev alligevel enten sparket eller headet i kassen.

Dame N’Doye nærmer sig så småt et comeback i FCK-trøjen og var i fuld vigør under tirsdagens træning på Frederiksberg.

Her blev den 34-årige senegaleser kørt hårdt igennem og havde ekstra afslutningstræning, efter de fleste af holdkammeraterne var gået ind.

Og her kunne manager Ståle Solbakken konstatere, at afslutningsevnen fortsat er intakt hos N’Doye.

Bortset fra et indhop i pokalkampen mod Hillerød i slutningen af september har FCK’s afrikanske talisman ikke spillet siden det bitre nederlag til Røde Stjerne i Champions League-kvalen 13. august.

Men nu lysner det, og Ståle Solbakken forventer at gøre brug af Dame N’Doye allerede i den kommende uge.

- Han er ikke med i truppen til kampen mod Dynamo Kiev, men hvis der ikke kommer en reaktion, håber vi, at han er tilgængelig engang i næste uge.

- Vi har tre kampe, men om det bliver den første, anden eller tredje kamp, ved jeg ikke, siger Ståle Solbakken.

Dame N'Doye har ikke spillet siden pokalkampen mod Hillerød i slutningen af september. Foto: Lars Poulsen
Dame N'Doye har ikke spillet siden pokalkampen mod Hillerød i slutningen af september. Foto: Lars Poulsen

FCK møder torsdag Kiev på udebane i Europa League, inden AGF venter i Aarhus næste mandag.

Torsdag 31. oktober har københavnerne en pokalkamp mod FC Nordsjælland i Parken, inden en travl uge rundes af med en hjemmekamp mod SønderjyskE søndag.

Også Sten Grytebust er ved at være klar igen.

Det er ikke meget mere end tre uger siden, at den norske målmand var igennem en knæoperation, men han er tilbage i fuld træning og er ifølge Solbakken med i truppen, der onsdag drager til Kiev.

Det er Andreas Bjelland formentlig også. Han trænede tirsdag og var umiddelbart optimistisk med hensyn til at blive klar til Kiev-kampen.

Lægproblemer tvang Bjelland til en tidlig udskiftning i søndagens Superliga-kamp mod Esbjerg.

Simon Hald Jensen fik et grimt vrid i knæet mod sin gamle barndomsklub. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix Håndbold - 22. okt. 2019 - kl. 12:58 Dårligt EM-nyt: Landsholdsspiller alvorligt skadet

Se også: Braithwaite og Leganes får ny træner efter skrækstime

New Firm mellem Brøndby og FCK tager for megen fokus fra de øvrige kampe i derbyrunden. Derfor ligger en ændring til højrebenet. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen Indefra: Hænger i en tynd tråd

Ekstra Bladet kan afsløre, at det blev en større økonomisk udskrivning for DBU at slippe af med de to fodboldfans, David Bastian-Møller (på billedet) og Pelle Dahlerup Elikofer, der driver FCK-fansitet Copenhagen Sundays. Sport og Spil Hemmeligt dokument: FCK-fans scorede kassen på DBU-brøler

113 kommentarer
Vis kommentarer