Brændte som den sidste i bizart straffe-drama: - Føler mig ikke som skurken

Angrebskometen Jonas Wind både scorede og brændte i marathon-straffesparkskonkurrencen mellem FC København og serbiske Røde Stjerne

Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen følger op på vanvidskampen i Parken.

PARKEN (Ekstra Bladet): Fra den syvende himmel i Beograd til den dybe kulkælder i København.

FCK’s unge stjerneskud Jonas Wind har været alle følelserne igennem den seneste uge og var det også i straffesparksdramaet mod Røde Stjerne i Champions League-kvalifikationen.

Han scorede på FCK’s første forsøg, men brændte også det sidste, og dermed var den københavnske Champions League-drøm slukket efter en vanvittig straffesparkskonkurrence, hvor FCK flere gange havde matchbold.

Jonas Wind ærgrer sig efter det spark, der sendte FCK ud af Champions League-kvalifikationen. Foto: Lars Poulsen
Jonas Wind ærgrer sig efter det spark, der sendte FCK ud af Champions League-kvalifikationen. Foto: Lars Poulsen

- Det gør rigtig ondt lige nu, og det kommer også til at gøre ondt de næste dage. Det er en drøm, der er slukket, og jeg er utrolig skuffet, sagde Jonas Wind, der som en af de første FCK’ere kom ud i den såkaldte mixed zone, hvor journalister har mulighed for at få kommentarer.

Han kunne have gemt sig i omklædningsrummet, men den 20-årige angriber stillede op og tog ansvar. Nøjagtig som han gjorde det på banen i Beograd og i København.

- Jeg er gået fra et højdepunkt til et lille lavpunkt, men de her kampe skal nok hærde mig endnu mere til fremtiden.

- Selvfølgelig ville jeg gerne have været ham, der afgjorde det, i stedet for at blive den, der brænder det afgørende straffespark. Men jeg skal nok komme videre, sagde den formstærke FCK’er, der to gange passerede Røde Stjerne-keeper Milan Borjan fra straffesparkspletten, men altså mislykkedes, da han for tre gange inden for en uge stod ansigt til ansigt med den stærke målmand.

Der var mange trøstende ord til Wind efter den dramatiske kamp i Parken. Her er det anfører Zeca, der tager hånd om sin unge holdkammerat. Foto: Lars Poulsen
Der var mange trøstende ord til Wind efter den dramatiske kamp i Parken. Her er det anfører Zeca, der tager hånd om sin unge holdkammerat. Foto: Lars Poulsen

- Han læser mig, sagde Jonas Wind, der ikke ville give straffesparkspletten skylden for afbrænderen. Den gjorde det ellers meget svært for skytterne i Parken, og flere bragede bolden langt over mål:

- Det var ikke optimalt, men det var lige for begge hold.  Der var mere sort jord end græs, og man kunne knap nok se pletten. Når man satte støttebenet ned, løftede bolden sig lidt.

- Men det var ikke mit problem. Jeg sparkede ikke over, det var bare keeperen, der reddede.

Både Dame N’Doye og Karlo Bartolec kunne have afgjort sagen for FC København, men misbrugte deres matchbolde, og Jonas Wind var tvunget til at score, da han trådte op til den hærgede straffesparksplet for anden gang.

Sparket var ikke det bedste, men langtfra det værste i straffesparkskonkurrencen.

Velspillende Milan Borjan kastede sig til den rigtige side og reddede, og Wind lod frustrationen gå ud over stolpen, der fik et ordentligt spark.

- Det er en ærgerlig måde at ryge ud på. Vi er i overtal i så lang tid og har også muligheden for at afgøre det i straffesparkskonkurrencen. Så den gør ondt.

- Nu er det så mig, der bliver skurken, hvis man kan kalde det for det. For jeg føler mig ikke som skurken, selv om det desværre er den rolle, jeg får, sagde Jonas Wind, der nu skal revanchere sig imod enten HJK Helsinki eller Riga i Europa League-kvalifikationen.

Første kamp afvikles allerede i næste uge, så Røde Stjerne-skuffelsen skal bearbejdes hurtigt.

Sådan gjorde FCK'erne det

Sten Grytebust 3

Guillermo Varela (81) 3

Sotirios Papagiannopoulos 4

Victor Nelsson 3

Pierre Bengtsson 4

Carlo Holse (74) 2

Carlos Zeca 5

Jens Stage (60) 3

Viktor Fischer 2

Jonas Wind 5

Dame N’Doye 5

(60) Rasmus Falk (120) 4

(74) Pep Biel 1

(81) Karlo Bartolec 3

(120) Pieros Sotiriou UB

FC København - 13. aug. 2019 - kl. 23:48 Ståle efter stort drama: Bizarre straffespark

Se også: Snød med transfer - men slipper for straf

Det iskolde sekund, hvor bolden får et dybt Wind-stød i Beograd. Foto: Pedja Milosavljevic/Ritzau Scanpix Sport og Spil Wind-stille i orkanens øje: Ydmyg skarpskytte

OB's cheftræner Jakob Michelsen under kampen mod Randers. Foto: Claus Fisker. Sport og Spil Fuldender udrensningen: På desperat salgs-turne

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere