- Brøndbys fans er sgu ikke så skræmmende, selvom de kaster med rotter

Nicolai Boilesen giver ikke meget for Brøndbys fans og overvejede aldrig at vælge sin tidligere klub frem for FC København

Nicolai Boilesen giver ikke meget for dem, der mener, at han, som tidligere Brøndby-spiller, ikke skulle være skiftet til FC København. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Nicolai Boilesen giver ikke meget for dem, der mener, at han, som tidligere Brøndby-spiller, ikke skulle være skiftet til FC København. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

I 2010 forlod Nicolai Boilesen Brøndby IF til fordel for den hollandske talent-fabrik Ajax Amsterdam. I sommeren 2016 vendte han tilbage til dansk fodbold, men denne gang for sin tidligere klubs ærkerival, FC København.

Blandt de to klubbers fans er det en synd at foretage det 'forbudte' skifte, men selv har Boilesen aldrig forstået, hvorfor folk undrede sig over, at han valgte FC København frem for Brøndby.

- Jeg har aldrig set Brøndby som min klub. Det har heller ikke rørt mig, at Brøndbys fans har buet lidt. Brøndbys fans er sgu ikke så skræmmende, selvom de kaster med rotter. Men nej, jeg har aldrig overvejet Brøndby, siger han til Dontt.

Rottekastet, som Nicolai Boilesen henviser til, fandt sted 17 april sidste år, da FC København var på besøg på Brøndby Stadion.

Nogle få Brøndby-fans gik langt over stregen i sidste sæsons derby i april måned mod FC København, da de kastede døde rotter mod FCKs Benjamin Verbic og Ludwig Augustinsson. Angiveligt skulle de have ramt den tidligere Brøndby-spiller Nicolai Boilesen. Foto: Polfoto
Nogle få Brøndby-fans gik langt over stregen i sidste sæsons derby i april måned mod FC København, da de kastede døde rotter mod FCKs Benjamin Verbic og Ludwig Augustinsson. Angiveligt skulle de have ramt den tidligere Brøndby-spiller Nicolai Boilesen. Foto: Polfoto
 

To døde rotter landede for fødderne af FCK-spillerne Ludwig Augustinsson og Benjamin Verbic, da FCK gæstede Brøndby i det traditionsrige opgør, men ifølge en Brøndby-fan skulle mindst en af dem være kastet i hovedet på Nicolai Boilesen.

Hvorvidt det er sandheden ,er uvist, da andre Brøndby-fans mente, det bare var en harmløs gimmick.

Valgte den største klub
Den danske landsholdsspiller nåede fem sæsoner i hollandsk fodbold, hvoraf han spillede med i Champions League i fire af dem.

I perioder blev han rygtet videre til andre store europæiske adresser, men skader gjorde, at Nicolai Boilesen aldrig kom videre.

Nu spiller han så i den hjemlige andedam, og da muligheden for at skifte til FC København opstod, var han ikke i tvivl.

- FC København er med afstand den største klub i Danmark. Så selvfølgelig var der kun FCK for mig, hvis jeg skulle hjem til Danmark.

På trods af en resultatmæssig succes i den første sæson så har sæson to vist sig at være en svær størrelse. Nicolai Boilesen og FC København har haft svært ved at finde melodien i Superligaen, ligesom det heller ikke blev til Champions League-bold som håbet.

162 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere