Chok i FCK: Stjernen skal opereres

Dame N'Doye forventes i værste tilfælde at være ude resten af året

Dame N'Doye skal opereres - hvor stort et slag er det for FC København? Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen vurderer.

Der var dårlige nyheder, da Dame N'Doye blev undersøgt efter Europa-nedturen mod Røde Stjerne i sidste uge.

Den 34-årige FCK-profil skal gennem en operation og vil derfor være ude af spillet de kommende måneder. Måske kommer han ikke mere i spil resten af efteråret.

- Nærmere undersøgelser af Dame N’Doye efter kampen mod Røde Stjerne har desværre vist, at en operation er uundgåelig. Vi gennemfører den hurtigst muligt, og med rehabilitering og genoptræning forventer vi, at han ude af kamp de kommende måneder og måske resten af efteråret, siger FCK's cheflæge, Morten Boesen til klubbens hjemmeside.

Det er slemme nyheder for FC København, der aktuelt jagter en plads i Europa League-gruppespillet. Første kamp er torsdag hjemme mod Riga FC og med returkamp næste torsdag.

- Det er naturligvis en uheldig nyhed for os, da han er en vigtig spiller for os. Vi må arbejde videre, og andre kommer til at løfte opgaverne for os, udtaler Ståle Solbakken.

Dame N’Doye selv ærgrer sig selvfølgelig over den kommende pause fra fodbolden:

- Det er hårdt, at jeg ikke kan hjælpe holdet på banen i den kommende tid, men jeg vil bidrage det bedste, jeg kan omkring truppen og arbejde hårdt for at komme tilbage så hurtigt som muligt, siger Dame N’Doye.

N'Doye kom hjem til FCK før sidste sæson. Han har været en kæmpe succes på banen. Senegaleseren fik i første omgang kun en ét årig aftale. Men den blev forlænget til sommeren 2020 i foråret.

Nu tyder meget på, at den aldrende angriber først er tilbage på banen efter nytår.

Jonas Wind og Sten Grytebust kunne ikke sende FCK videre mod Røde Stjerne. Nu er mestrene under pres og skal i Europa Leagues gruppespil. Foto: Lars Poulsen FC København - 22. aug. 2019 - kl. 17:27 Kan score kassen: Det skal redde FCK-regnskab

Se også: Skov debuterer med nederlag ude mod Eintracht Frankfurt

Frank Pedersen i samtale med Brian Priske , der nu overtager det varme sæde. Foto: Lars Poulsen Sport - 19. aug. 2019 - kl. 12:00 Her er den nye FCM-træner

212 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere