Cornelius kan få comeback i topkamp mod FCM

FCK-manager Ståle Solbakken fortæller, at Andreas Cornelius udtages til FC Københavns fredagskamp mod FC Midtjylland

Andreas Cornelius gjorde mandag comeback for FCK's reserver, der mødte Brøndby. (Foto: Jonas Olufson)
Andreas Cornelius gjorde mandag comeback for FCK's reserver, der mødte Brøndby. (Foto: Jonas Olufson)

Fredagens topkamp i Alka Superligaen mellem FC Midtjylland og FC København i Herning kan få et overraskende indslag.

Onsdag bekræfter FC Københavns træner, Ståle Solbakken, over for Jyllands-Posten, at angriberen vil blive udtaget til truppen og dermed kan få lyncomeback ovenpå sin alvorlige skade.

- Jeg tror ikke, at han kan være i startopstillingen på fredag.

- Han har trænet fuldt med i ti dage, og han har spillet 60 minutter for reserverne, så han kan maksimalt få 10-15 minutter, siger Ståle Solbakken.

Se også: Cornelius gør sensationelt FCK-comeback

Nordmanden hentyder til, at Cornelius mandag fik kamptræning, da FCK's reserver tabte til Brøndbys ditto.

Cornelius brækkede anklen i en kamp mod Silkeborg 13. april, og det var forventet, at han mindst ville være ukampdygtig i et halvt år.

Se også: FCK sælger ung offensivspiller

Men en vellykket operation og genoptræningsforløb har gjort angriberen klar tidligere end forventet.

Fredagens kamp mellem de to forventede topkandidater til DM-titlen begynder klokken 18. Inden opgøret har FCM 12 point for fire kampe, mens FCK har syv point for tre spillede kampe.

9 kommentarer
Vis kommentarer