Cornelius klar på rekordtid

Andreas Cornelius er klar til at gøre comeback allerede i september

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Andreas Cornelius kommer tilbage på rekordtid.

Den store FC København-angriber brækkede i april anklen mod Silkeborg og lignede bestemt ikke en mand, der ville komme til at spille ret meget mere fodbold i 2015.

Men genoptræningen er forløbet bedre end både FCK og Cornelius kunne have drømt om, og mandag var Cornelius tilbage på træningsbanen og havde sin første rigtige træning med holdkammeraterne.

- Det går rigtig godt. Det gør selvfølgelig lidt ondt, men man må bide smerten i sig og presse anklen, så den bliver stærkere og stærkere hele tiden, siger Andreas Cornelius, der ved mandagens træning havde en del skudtræning sammen med nyindkøbet Federico Santander.

Se også: Ligegyldig Superliga? Her er sæsonens absolut største øjeblikke

De to kan komme til at spille samme i front for FC København, og de kan komme til at gøre det inden længe.

I hvert fald er manager Ståle Solbakken meget optimistisk på Andreas Cornelius’ vegne.

- Corner er ekstremt mentalt stærk og har en smertetærskel, som andre kun kan drømme om. Han er lavet af granit.

- Det er kun tre og en halv måned siden, at benet stod ud til siden, så det er nærmest et mirakel, det han kan lave nu, siger Ståle Solbakken, der med et grin sammenligner sin 22-årige angriber med Dolph Lundgren FCK-manageren håber at kunne give Cornelius comeback i det tidlige efterår.

- Det bliver før, at vi oprindeligt havde regnet med. Der kommer en landskampause i september, og når den er ovre, vil han være i spil, siger nordmanden.

- Det lyder som en fin plan, og det er også det, vi har snakket om. Hvis det fortsætter, som det har gjort indtil videre, kan det sagtens være.

- Det er i hvert fald det, jeg håber på, men jeg skal selvfølgelig hele tiden lytte til kroppen, siger Andreas Cornelius til Ekstra Bladet.

Av, av! Michael Krohn-Dehli går i græsset i store smerter. Man fornemmer, at selv modstanderne er chokerede over skaden. Foto: AP Sport og Spil Her er fodboldens værste skader

Se også: Fem hæslige øjeblikke i dansk fodbold

TV: ADVARSEL stærke billeder: Her bliver Cornelius skadet

57 kommentarer
Vis kommentarer