Cornelius trods ny bænkning: Jeg surmuler ikke

Cornelius er i forrygende form for tiden - alligevel startede han på bænken mod Hobro

Det var lidt som i de gode gamle dage. Dengang Andreas Cornelius var ung og ny og nærmest scorede for sjov i Superligaen.

- Jeg føler nærmest et deja-vu. Jeg er selvfølgelig glad for alle mål, men det her er sjovere end at score i en storsejr. Det er dejligt at komme ind og afgøre en kamp, sagde Andreas Cornelius efter 1-0-sejren over Hobro.

Se også: Cornelius sender FCK til tops

Lørdag var han skuffet, da han fik at vide, at han skulle starte ude. Søndag smilede han igen. Venstrefoden havde lynet med et brag af en halvflugter, så der var ingen grund til at være skuffet længere.

- Jeg har en forståelse for det, og det fungerede jo. Jeg har været ude længe med min skade, så det er den rigtige måde at få kørt mig ind på.
- Jeg er ikke sådan én, der går og surmuler, fordi jeg ikke starter. Når jeg har 30 minutter, så forsøger jeg at bruge dem bedst muligt, sagde FCK-angriberen, der nu har scoret tre gange i sine tre seneste kampe. Spørgsmålet er så, om det rækker til en startplads mod Brøndby næste søndag.

Se også: Thomas Franks stikpille til FCK's fans

Det afgør Ståle Solbakken, der lørdag fortalte Andreas Cornelius, at det ikke blev til en startplads mod Hobro.

- Jeg havde en lang snak med Andreas om, hvorfor han startede ude. Det er meget vigtig for os at ha’ den ekstra power i de sidste 30 minutter, og det bidrog han med, sagde Solbakken, der kunne berette om en skuffet angriber:

- Han forstod godt, at han ikke skulle starte inde mod Randers onsdag, for der havde han ikke trænet efter kampen søndag. Men havde selvtrænet fredag, og lørdag trænede han med holdet, så han havde et stort håb om at starte inde.

- Så viste Cornelius, at træneren tog fejl, eller viste træneren, at han gjorde det rette?

- Det vigtigste var, at han scorede. Så kan han argumentere for sit og jeg for mit, sagde Ståle Solbakken med et skævt smil.

FCK scorede kun en enkelt gang mod Hobro, men havde en masse chancer. Se dem herunder:

0 kommentarer
Vis kommentarer