Dårligt nyt for FCK: Fischer må holde pause

Viktor Fischer blev skadet på FC Københavns træningslejr i Portugal og starter forårssæsonen på sidelinjen

Viktor Fischer er ude, til gengæld lykkedes det FCK at hente Mikkel Kaufmann allerede i dette vindue. Han kan dermed gøre en forskel for løverne i foråret, hvis han ellers falder hurtigt til i klubben - og det kan blive en udfordring, mener transferpanelet. Producer: Lasse Brøndal

FC København oplyser, at Viktor Fischer er blevet skadet forud for forårspremieren.

Ifølge FCK's hjemmeside blev den danske offensivspiller skadet på træningslejren i Portugal, og han forventes ude i "et par uger".

Dermed går den tidligere Ajax-spiller efter alt at dømme glip af fredagens forårspremiere i Superligaen mod Esbjerg.

Også Jens Stage og nytilkomne Ragnar Sigurdsson har døjet med skader på træningslejren, men de var i stand til at spille en kamp for reserveholdet mandag.

Midtbanespilleren Robert Mudrazija er ude i nogle uger, mens Jonas Wind og Nicolai Boilesen er ude med skader i længere tid.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

FC København er bagud på point i den bedste danske fodboldrække, før sæsonen genoptages. Efter 20 runder er de forsvarende mestre på andenpladsen med fire point op til FC Midtjylland.

Foruden opgaverne i Superligaen skal FCK også spille to europæiske kampe i denne måned. 20. februar gælder det hjemmekampen mod Celtic i Europa League, mens returopgøret spilles ugen efter.

Se også: Formel 1-aflysning rykker nærmere
Se også: Spiltips: Eksperten viser vejen til guldet
Inter var med til at sikre en dansk spiller over en million kroner. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix Betting - 12. feb. 2020 - kl. 10:25 Utrolig kupon: Dansker vekslede tier til million

162 kommentarer
Vis kommentarer