Dame-sjov i Parken: FCK centimeter fra guldet

Dame N'Doye scorede to gange, da københavnerne uden problemer slog OB 4-0. Allerede mandag aften kan de sikre sig guldet - det kræver, at FC Midtjylland sætter point til i Farum mod FC Nordsjælland

Dame N'Doye scorede to gange, da FCK (næsten) sikrede sig guldet. Københavnerne slog OB 3-0 og kan allerede mandag blive mestre. Video: Discovery Networks Danmark

PARKEN (Ekstra Bladet): København gør klar til guldfest.

FCK kan mandag aften vinde det danske mesterskab med en smule hjælp fra FC Nordsjælland.

Efter søndagens overbevisende 4-0-sejr over OB er københavnerne nu hele 14 point foran FC Midtjylland, og de forsvarende mestre skal således vinde i Farum for at udsætte den københavnske guldfest.

Det lever FC København dog fint med. Søndag er der derby i Parken, og at spille guldet hjem mod Brøndby er drømmescenariet.

Det er svært at se, at de blågule skulle kunne drille rivalen. FCK har været aldeles suveræne i slutspillet og hentede søndag aften den sjette sejr på stribe.

OB var med i en halv times tid, men så slog Dame N’Doye til, og i begyndelsen af 2. halvleg dræbte Skov og N’Doye effektivt al spænding med deres scoringer, inden Nicolaj Thomsen afsluttede festen efter oplæg fra William Kvist.

Hvad sker der, hvis …

FCM slår FCN: Så er den københavnske guldfest udsat til søndag. Her vil en sejr over Brøndby sikre FCK mesterskabet. Mindre kan gøre det, hvis Midtjylland snubler i Odense.

FCM spiller uafgjort eller taber i Farum: FCK er mestre. Midtjyderne vil være minimum 13 point efter med kun fire runder igen.

OB kom til hovedstaden uden flere af deres normale startere, men indledte det til trods opgøret ganske godt.

FCK’erne lavede flere fejl i pasningsspillet end normalt, og der skulle gå et kvarter, før de skabte den første mulighed. Den var til gengæld stor.

Et godt indlæg fra Peter Ankersen endte hos Rasmus Falk tæt under mål, men den tidligere OB’er var et par centimeter for lav og headede over.

Fynboerne var på dette tidspunkt fint med og var kort efter tæt på at komme foran, men med en fænomenal refleks klarede Jesse Joronen forsøget fra eks-FCK’eren Bashkim Kadrii.

OB har i Superliga-sammenhæng ikke vundet i Parken siden august 2003 og havde tabt de syv forudgående gange, de havde besøgt Østerbro.

De kom noget tættere på det ottende nederlag på stribe efter knap en halv times spil.

Det halve af Parken råbte skyd, da Robert Skov fik bolden uden for feltet, men Superliga-topscoreren snød både publikum og OB-forsvaret.

I stedet for at fyre kanonen af fandt han med en følt aflevering Dame N’Doye i feltet, og den senegalesiske skarpretter passerede stensikkert Sten Grytebust.  

Tv-billederne afslørede, at N’Doye lige nøjagtig var i en offside-position, men linjedommerens flag blev nede.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Der var dommerheldet med FCK, men det var det til gengæld ikke kort før pausen, da der blevet hevet godt og grundigt i Viktor Fischer.

Det lignede et straffespark, men dommer Jens Maae undlod at fløjte, og Fischers afslutning endte i brystet på Sten Grytesbust.

Robert Skov fik 2. halvlegs første chance, men Sten Grytebust klarede i stor stil afslutningen fra Superliga-topscoreren.

Han havde også i slutningen af 1. halvleg klaret et frispark for Skov og fik i det hele taget vist sig godt frem i Parken, som efter alt at dømme bliver hans hjemmebane efter sommerferien.

Grytebust reddede i 54. minut i stor stil igen OB, da Dame N’Doye havde frit spark fra ti meters afstand. OB sejlede rundt i 2. halvlegs begyndelse, og det udnyttede FCK til at sætte dødsstødet ind.

Nicolai Boilesen spillede bolden på tværs til Robert Skov, der satte bolden uden for Grytebusts rækkevide. 2-0 til FCK.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Det blev 3-0 blot nogle minutter senere, da Dame N’Doye afdriblede Sten Grytebust og scorede i det tomme mål.

OB’erne protesterede voldsomt, da Jonas Wind havde haft hånd på bolden umiddelbart inden scoringen, men Jens Maae godkendte målet - og stangede et gult kort ud til Grytebust.

FC København trådte derefter en smule på bremsen, og der var råd til at sætte stortalentet Mohamed Daramy, Nicolaj Thomsen og den snart pensionerede William Kvist ind til stor hyldest.

Den tidligere landsholdskæmpe nåede endda at lægge op til en scoring, da han et par minutter før tid erobrede bolden og spillede Nicolaj Thomsen fri til scoring.

FC København er efter storsejren noteret for 79 point, mens FC Midtjylland på andenpladsen har 65.

OB har fortsat bronzen inden for rækkevidde, men efter Esbjergs overraskende sejr i Brøndby er de nu fire point efter vestjyderne.

Se også: Brøndby brændte straffe og smed bronzen i nedtur

Se også: Vanvittig guld-duel fortsætter

Dommertrioen eskorteres væk fra banen og ind i relativ sikkerhed. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Skraldemanden' fra Vejle: Undskyld! Det er godt nok noget lort, jeg har lavet

FC Roskildes farlige angriber Emil Nielsen er flyttet hjem til sine forældre, hvor han bor på et lille værelse. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Topscorer bor på syv kvadratmeter hjemme hos sine forældre

1 af 14 OB træner Jakob Michelsen så bekymret ud. Foto: Lars Poulsen
2 af 14 FCK træner Ståle Solbakken på sidelinien. Foto: Lars Poulsen
3 af 14 FCKs Dame N´Doye har scoret til 3-0. Foto: Lars Poulsen
4 af 14 FCKs William Kvist takkede af i Parken. Foto: Lars Poulsen
5 af 14 FCKs Viktor Fischer jubler, da kampen er slut. Foto: Lars Poulsen
6 af 14 FCKs William Kvist jubler med Nicolai Boilesen, da Nicolaj Thomsen har scoret til 4-0. Foto: Lars Poulsen
7 af 14 FCKs William Kvist jubler med Denis Vavro efter kampen. Foto: Lars Poulsen
8 af 14 FCKs William Kvist takkede af i Parken. Foto: Lars Poulsen
9 af 14 FCKs William Kvist takkede af i Parken. Foto: Lars Poulsen
10 af 14 FCKs Viktor Fischer forsøger sig. Foto: Lars Poulsen
11 af 14 FCKs Robert Skov fyrer løs. Foto: Lars Poulsen
12 af 14 FCKs Dame N´Doye har scoret til 1-0. Foto: Lars Poulsen
13 af 14 FCKs Dame N´Doye har scoret til 1-0. Viktor Fischer omfavner ham. Foto: Lars Poulsen
14 af 14 Dame N'Doye scorede to gange, da FCK (næsten) sikrede sig guldet. Københavnerne slog OB 3-0 og kan allerede mandag blive mestre. Foto: Lars Poulsen
249 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere