Dansk klub var klar til at købe Okore fri

Allan Gaarde og AaB stod klar til at byde Jores Okore velkommen, men det blev aldrig til egentlige forhandlinger

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Jores Okore skal væk fra FC København i dette transfervindue, og forsvarsspilleren har haft flere danske bejlere på hånden. Blandt andre AaB, der er på udkig efter en profil til det centrale forsvar.

Sportsdirektør Allan Gaarde lægger ikke skjul på, at han lurede på muligheden for at få Jores Okore til Nordjylland, men det blev aldrig for alvor konkret.

- Vi var parat til at købe ham fri af FC København, og vi har også snakket med Okore og hans agent. Men vi nåede aldrig til at snakke økonomi, for Okore gav det klare indtryk, at han foretrak at søge mod en udenlandsk klub, siger Allan Gaarde til Nordjyske.

Ifølge lokalavisen har AaB også haft et godt øje til Esbjerg fB's midtbanespiller Jeppe Andersen, men ligesom Jores Okore er han heller ikke længere et tema.

Ståle Solbakken har som ofte før godt styr på sin trup længe inden Superliga-start. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Før Superliga-start: Her er Ståles plan

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere