Dansk landsholdsspiller viser bar røv til publikum

Fischers (r)øv-dag: Det er svært at pille humøret af Viktor Fischer, der flashede en humoristisk sidste hilsen til de fremmødte tilskuere i Hjørring

Privat: Vendsyssel - FCK. Victor Fischer udskiftet med skade, humper fra banen og flasher røv til publikum

FC Københavns søndag i Hjørring var lige tid at lukke op og skide i.

Ikke nok med at københavnerne smed en føring og tabte 2-1 til oprykkerne fra Vendsyssel. Viktor Fischer, holdets absolut største profil, måtte også humpe fra banen i de sidste sekunder af første halvleg, da landsholdsspilleren trådte forkert og faldt til græsset nær det ene hjørneflag.

Selv om Viktor Fischer var i tydelige smerter, da han blev hjulpet fra banen af to medlemmer af FCK's sundhedsstab, havde han dog alligevel overskud til lige at sende en lille hilsen til de tilskuere, der betragtede episoden fra tæt hold.

Humpende på vej mod omklædningsrummet valgte Fischer lige at give Vendsyssel-fansene et sidste glimt af stjernen. I bogstaveligste forstand, som du kan se ved at afspille videoen øverst i artiklen.

SE VIKTOR FISCHER VISE RØV ØVERST I ARTIKLEN.

Viktor Fischer i smerter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Viktor Fischer i smerter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Det er fortsat uklart, hvor slem Viktor Fischers skade er, men allerede torsdag skal FCK møde Bordeaux i Frankrig i Europa League, mens Randers FC venter hjemme i Parken søndag.

Herefter er Viktor Fischer indkaldt til landsholdstjeneste mod Irland og Østrig, men tiden må vise, om FCK-profilen skal med landsholdet eller blive i København.

Opturen bliver bremset for FCK i efteråret, mener Stig Tøfting. Europa League-kampagnen kommer til at koste kræfter for Fischer og co. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Skråsikker Tøffe: Derfor vil Brøndby og FC Midtjylland overhale FCK

Se også: Viktor Fischer har brug for mirakler

Se også: Dyrt FCK-mareridt: Oprykker i sensationelt comeback

Se også: Kæmpe FCK-chok: Skadet Fischer hjulpet fra banen

139 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere