Dansk stortalent skifter til FCK

Mikkel Kaufmann fortsætter karrieren i FC København fra sommerpausen

AaB's angrebstalent Mikkel Kaufmann skifter fra AaB til FC København, når denne sæson er overstået.

Det skriver FC København fredag formiddag på sin hjemmeside.

De to parter er blevet enige om en kontrakt, der strækker sig til sommeren 2025.

- Vi synes, at Mikkel Kaufmann er en angriber med et stort potentiale, som vi kun lige er begyndt at se blive foldet ud for alvor, siger Ståle Solbakken.

19-årige Mikkel Kaufmann er noteret for 17 superligakampe og har scoret syv mål for AaB.

Onsdag kunne Ekstra Bladet fortælle, at FCK var parat til at betale 25 millioner kroner for Kaufmanns underskrift, hvilket kan virke voldsomt, når man tænker på, at angriberen kun har begået sig et halvt års tid i landets bedste fodboldrække.

De største handler mellem Superliga-klubber

Victor Nelsson - 27 mio. kr. (FC Nordsjælland-FC København i 2019)

Mikkel Kaufmann - 25 mio. kr. (AaB-FC København i 2020)

Jonas Borring - 21 mio. kr. (OB-FC Midtjylland i 2008)

Jens Stage - 18 mio. kr. (AGF-FC København i 2019)

Ulrik Laursen - 18 mio. kr. (OB-FC København i 2008)

Morten Nordstrand - 15 mio. kr. (FC Nordsjælland til FC København i 2007)

Men Ståle Solbakken ser en lys fremtid for teenageren.

- Han har gode fysiske forudsætninger, og han har i efteråret vist sine evner som målscorer for AaB. Han er langtfra færdigudviklet som fodboldspiller, men vi glæder os meget til at følge ham i foråret, hvor vi er overbeviste om, at han vil tage yderligere skridt i sin udvikling i et godt miljø på et stærkt AaB-hold, inden han rykker til København, hvor vi ser frem til at arbejde sammen med ham, siger Solbakken.

Administrerende direktør i AaB, Thomas Bælum, har ikke været vanvittig begejstret for at slippe Kaufmann allerede.

Det fortæller han på klubbens hjemmeside.

- Det var på ingen måde vores plan, at Mikkel Kaufmann skulle sælges nu, men efter FC Københavns henvendelse har der været ført konstruktive forhandlinger parterne imellem, og efterhånden nåede vi et sted, hvor der for AaB’s bedste ikke længere var fornuft i at sige nej, siger han med tydelig henvisning til beløbet, Mikkel Kaufmann endte med at blive solgt for.

Pione Sisto scorede forgæves. Foto: Sergio Ruiz/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Dansk stjerne i kæmpe nedtur

Oscar Hiljemark, som spillede VM i 2018, er brandvarm i FC Midtjylland. Foto: Lukasz Laskowski/MB Media/Getty Images Superligaen FCM tæt på kæmpe scoop

Jannik Vestergaard kan være på vej til Leicester. Foto: Lars Poulsen Premier League Kan blive holdkammerat med Schmeichel

155 kommentarer
Vis kommentarer