Danske fodboldfans: Derfor er away-kortet en dårlig idé

I snart syv år har FCK haft et away-kort magen til det, Divisionsforeningen vil indføre. Men klubben ønsker ikke at deltage i debatten om kortet, og derfor er det ikke muligt at få dokumentation for, at det har hjulpet på balladen til københavnernes udekampe

FC Københavns fans. (Foto: Lars Poulsen)
FC Københavns fans. (Foto: Lars Poulsen)

Det omstridte away-kort, som Divisionsforeningen vil indføre fra den kommende sæson i Superligaen, anklages af Danske Fodbold Fanklubber for at være et formålsløst stykke symbolpolitik, som i realiteten måske skader mere, end det gavner.

- Udlandet har ikke kunnet løse tilskuerproblemer med et away-kort, og i mange lande er man også begyndt at gå væk fra det. I Polen har man for eksempel besluttet, at det fra den nye sæson ikke længere er obligatorisk.

- Problemerne er snarere blevet værre, og samtidig har nogle klubber oplevet drastiske fald i tilskuertallene, siger formanden i Danske Fodbold Fanklubber, Rasmus Trenskow.

Se også: Frygter farvel til Superliga-tilskuere og sponsorer

Se også: Superliga-fans: Away-kort, nej tak!

Fanforsker ved Syddansk Universitet Jonas Havelund ved ikke, om han er for eller imod et away-kort i dansk fodbold, men han mener ikke, at Divisionsforeningen har gjort nok for at dokumentere, at der rent faktisk er et problem.

Tendensen nedadgående
- Away-kortet ville temmelig sikkert være lettere at sluge, hvis det havde løst noget i FCK, som jo stadig har små problemer på udebane ligesom de andre klubber. Det kan godt være, de har færre problemer, men den generelle tendens er jo nedadgående, så det er svært at sige, at det lige præcis er FCK Away, der har været årsagen.

- Det er en skam, at FCK ikke vil komme ud og vise, at det rent faktisk har løst noget, siger Jonas Havelund.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil kan du købe den digitalt her.

Du kan også vælge at få den leveret i postkassen i 6 fredage for kun 99 kr - begge dele er lige nu inklusiv digital adgang til Champions League magasin til en værdi af 79 kr.

Læs også:

Historien om det kontroversielle awaykort i Superligaen

På insider-reportage med Randers FC

Ragnar Sigurdssons russiske eventyr

PSG's overraskende profil fra Serie B

Om den tragiske stadionbrand i Bradford for 30 år siden

41 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere