Danske Spil skal af med millioner

Danske Spil må til lommerne, efter FC København spillede sig videre i Europa League torsdag aften

FCK's spillere og fans kunne juble i går. Og det kunne flere af spillefuglene også! LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix
FCK's spillere og fans kunne juble i går. Og det kunne flere af spillefuglene også! LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix

Se professionel top-boksning i aften. Køb adgang her

FC København er klar til 1/8-finalerne i Europa League, efter at de torsdag aften besejrede skotske Celtic med 3-1 på Celtic Park i Glasgow.

Det var imidlertid ikke alle, der havde stor tro på det danske mandskab før kampen, og sejren blev især dyr for spilselskabet Danske Spil.

Før kampstart gav Danske Spil odds 4,70 på videre avancement for det danske mandskab, mens en sejr til FC København stod til odds 8,35. Og efter at FC København vandt - og dermed sikrede sig videre avancement - skal Danske Spil altså nu til lommerne.

De skal således udbetale knap to millioner kroner til oddsere, meddeler de i en pressemeddelelse.

FC København møder tyrkiske Istanbul Basaksehir i ottendedelsfinalen.

Læs mere om FCK's lodtrækning her:

Se også: FC København trækker Istanbul Başakşehir i Europa League

Se også: Politiet åbner sag mod FCK-angriberen Michael Santos
Se også: Frygter coronavirus: Newcastle forbyder håndtryk

0 kommentarer
Vis kommentarer